23948sdkhjf

Bosch præsenterer nye støjsvage akku-parkmaskiner

Støjgenerne halveres, driftsomkostningerne sænkes. Alligevel er kapaciteten den samme som ved de benzindrevne maskiner.
Arbejdet bliver både billigere og bedre for miljøet med Bosch’ nye og mere støjsvage akku-parkmaskiner. Bosch er ene med batteriteknologien, der gør det muligt, og ydeevnen er den samme som med benzindrevne maskiner.

- Vi spurgte vores kunder, hvordan de gerne ville have, deres plæneklippere skulle være, og svaret var klart: ’Som benzindrevne maskiner med færre støjgener’. Det var en udfordring helt i tråd med vores innovative tilgang, siger Hans Feuk, brand manager hos Bosch Danmark.

Med det revolutionerende 36 V 6,0 Ah LI-batterisystem har Bosch udviklet parkmaskiner, der klipper med samme kapacitet som benzindrevne – men hvor støjgenerne er halveret. Det er godt for miljøet og giver også store økonomiske fordele, da driftsomkostningerne reduceres omkring 8 gange sammenlignet med anvendelsen af almindelig benzin.

- De nye parkmaskiner er en stor miljøgevinst samtidig med, at mesteren sparer penge og samtidig oplever færre støjgener. I forhold til anvendelse af miljøbenzin er driftsomkostningerne omkring 24 gange lavere. Det er godt for den enkelte, og det er godt for miljøet, siger Hans Feuk.

Benzinklipperen bider i græsset

Et typisk problem med benzindrevne parkmaskiner er, at motoren ofte kræver service, og at maskinerne er dyre i drift og bruger meget energi. Det har Bosch fundet løsningen på med deres kulfrie EC-motorer, som er vedligeholdelsesfrie og mere energieffektive.

- Bosch lancerer to eldrevne plæneklippere, der revolutionerer græsklipningen, Bosch GRA 48 Professional med en klippebredde på 48 centimeter og Bosch GRA 53 Professional med en klippebredde på 53 centimeter, siger Hans Feuk.

Plæneklipperne har samme kapacitet som tilsvarende benzindrevne maskiner, men er mere miljøvenlige, billigere og mere støjsvage. Maskinerne har en robust konstruktion med et klippeskjold i støbt aluminium og et vandtæt design, så de kan benyttes i al slags vejr.

- En anden fordel ved maskinerne er, at det nye gashåndtag sidder godt for en blød og smidig hastighedskontrol ved hjælp af en innovativ elektronisk motorteknologi. Det står i kontrast til benzindrevne klippere, hvor det ofte er vanskelligt at indstille hastigheden.

Plæneklipperne lanceres i løbet af foråret 2015 til en vejledende pris fra 9.999 kr. ekskl. moms afhængig af model. Batteri og oplader sælges separat.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109