23948sdkhjf

Nordsjælland er højdespringer i praktikpladser

Praktikpladstallene for de tre første kvartaler af 2013 viser, at Nordsjælland er højdespringer på landsplan med den største stigning i nye praktikpladser på tømrer- og murerområdet. Det sker efter en konstant nedgang i en længere periode
Bygge- og anlægsbranchen har de seneste år været ramt af nedgang og slunkne ordrebøger. Det er fortsat virkelighed for store dele af branchen, men i de nordsjællandske tænkes der nu på de unge og på fremtiden, hvis man ser på antallet af praktikpladser.

- Heldigvis ser tingene lidt lysere ud flere steder, og det gør, at vi igen tør tænke på at oprette flere lærepladser. Vi skal jo have noget til de unge at bestille, før vi kan give dem en god uddannelse, så de kan sikre fremtiden i branchen. Som branche har vi hele tiden oprettet mange lærepladser, men vi har oplevet et naturlig dyk her under krisen, og den er vi heldigvis på vej ud af, siger Jørgen Simonsen, formand for Dansk Byggeri Nordsjælland.

Det er især Erhvervsskolen Nordsjælland, som virksomhederne i det nordsjællandske får lærlinge fra. Der er skabt nye praktikpladser til 132 tømrerlærlinge. Det er 42 flere aftaler end sidste år på samme tid, hvilket er en stigning på 47 pct.. På landsplan viser tømrerområdet et fald på 13 pct.

Hos murerne er stigningen i Nordsjælland mere beskeden i konkrete tal. Der er oprettet 8 flere nye aftaler end i samme periode 2012, så der nu er 35 murelærlinge i sving. Det udgør en stigning på 30 pct.. På landsplan er det fald 14 pct.

- Det er rigtig gode tal i mit område, og det viser, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen ser mere optimistisk på fremtiden, og det er godt for de unge. Men jeg frygter, hvad der sker, når praktikpladspræmien falder væk ved udgangen af året. Det er virkelig dårlig timing fra regeringens side, siger Jørgen Simonsen.

I Dansk Byggeri Nordsjælland vil man dog ikke afvise, at en del af stigningen kan skyldes, at der findes flere former for praktikpladsaftaler – også nogen relativt korte, som er nemmere at overskue for virksomhederne.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125