23948sdkhjf

Husejerne er stadig lune på solceller

Selv om politikerne har reduceret private husejeres incitament til at investere i solceller har det ikke påvirket salget af nye lavenergihuse, som ved hjælp af solceller er selvforsynende med energi, snarere tværtimod oplyser Boel Living, der har specialiseret sig i grønne typehuse.
Det danske solcelle-boom, vi har været vidne til i år, er måske nok fladet ud, men når det kommer til købere af super lavenergihuse, så insisterer kunderne på, at de vil være selvforsynende med energi nærmest uanset, hvor meget de kan få for den strøm, deres solceller på taget afleverer til nettet.

Sådan lyder erfaringen hos typehusfirmaet Boel Living, der har specialiseret sig i lavenergihuse, som er selvforsynende med energi. Firmaet har ikke kunnet konstatere nogen faldende interesse eller salg efter at politikerne har valgt at reducere i den afregningspris, private solcelle-ejere har kunnet få for den strøm, de afleverer til nettet.

Umiddelbart skulle man tro, at den markante ændring af afregningsprisen ville påvirke interessen for og salget af solceller, men det er også kun umiddelbart, mener konsulent Mads H. Christoffersen, Boel Living.

- Markedet for solceller til ældre huse og renoveringsmarkedet vil givetvis blive påvirket, men til dato har vi ikke fået én forespørgsel på et lavenergihus uden solceller. Der er intet til hinder for, at man som alternativ til solcellerne for eksempel kan koble fjernvarme til vore lavenergihuse. Det oplyser vi også boligkøberne om, men tanken om at være selvforsynende med energi betyder så meget for det kundesegment, vi bevæger os i, at en ændring i afregningsprisen ikke er i stand til at underminere interessen for at bo miljøneutralt, forklarer han.

Tværtimod oplever Mads H. Christoffersen, at solcellerne er med til at stimulere andre aspekter af elforsyningen og forbruget.

- Især på det seneste har vi kunnet notere os, at fremtidens boligkøbere også gerne vil vide noget om intelligent elforbrug, hvor der kan spares mange penge. Det handler om noget så enkelt som at sætte sine hvidevarer på arbejde i dagtimerne, hvor solen skinner.

Boel Living, der har hovedkvarter i Herning, opfører en bred vifte af lavenergihuse fra 96 kvadratmeter op til 185 kvadratmeter i to planer.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172