23948sdkhjf

Indvandring skaber bedre job til lavtlønnede på det private arbejdsmarked

Omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet konkluderer, at indvandringen til Danmark i 1990erene har ført til øget specialisering af job og deraf højere løn til lavtlønnede danskere på det private arbejdsmarked
- Vi havde forventet, at flere indvandrere på arbejdsmarkedet ville betyde mere konkurrence om de samme job for ufaglærte danskere og dermed skabe arbejdsløshed og løntryk. Men vores resultater peger i den stik modsatte retning.

Tallene viser, at indvandringen stort set ikke har haft negative konsekvenser, men tværtimod har betydet fremgang for lavtlønnede på det private arbejdsmarked. De er rykket til mere specialiserede job med højere løn, og vi dokumenterer for første gang, at specialisering kan beskytte løn og beskæftigelse, siger Mette Foged, ph.d.-studerende på Økonomisk Institut, Københavns Universitet.

Sammen med forskerkollegaen Giovanni Peri fra University of California, Davis, i USA, har hun undersøgt effekterne for danskfødte ansatte i det offentlige og private, da der for alvor begyndte at komme indvandrere ind på det danske arbejdsmarked igen i 1995 efter den sidste store indvandring i 1970’erne. Indvandringen til Danmark var fra midten af 1990’erne drevet af krige og internationale kriser i Bosnien, Somalia, Afghanistan og Irak.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079