23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Arbejdsskadeafgift uden effekt

Fra 2014 steg den såkaldte arbejdsskadeafgift endnu en gang med det formål at give virksomhederne en ekstra grund til at arbejde for færre arbejdsskader. Ifølge Dansk Byggeri har afgiften dog ingen effekt haft. Organisationen foreslår derfor, at regeringen nu ruller ændringerne tilbage
For at sænke antallet af ulykker og forbedre arbejdsmiljøet blev der i forbindelse med finansloven 2012 indført en ny såkaldt arbejdsskadeafgift, som alle arbejdsgivere nu skal betale. Ideen bag er, at en sådan afgift giver virksomhederne en ekstra grund til at arbejde for færre ulykker. De brancher med flest ulykker betaler den største afgift.

I 2014 betaler virksomheder i bygge- og anlægsbranchen 1.503 kr. om pr. ansat, og afgiften er steget markant siden 2013, hvor ændringerne trådte i kraft. I Dansk Byggeri mener man dog ikke, at afgiften har haft nogen effekt i forhold til antallet af arbejdsulykker.

- Vi har den tommelfingerregel, at en arbejdsulykke alene koster 30.000 kr. på økonomisiden, og dertil kommer så de menneskelige omkostninger. Virksomhederne vil derfor for alt i verden undgå ulykker. Vi mener af den grund ikke, at afgiften betyder noget for antallet af arbejdsulykker, men ser derimod afgiften som en ekstra skatteskrue, der er pakket ind i forklædning og suger penge ud af virksomhederne, siger Mette Møller Nielsen, der er arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.

Samlet set koster afgiften erhvervslivet 500 mio. kr. om året. I Dansk Byggeri mener man i stedet, at de penge ville være bedre brugt ude i virksomhederne.

- Vi mener, at de penge kan bruges til at skabe arbejdspladser og vækst, nu hvor krisen endnu ikke har sluppet sit tag. Og selvom afgiften er steget markant siden 2012, er der jo ikke er blevet sat flere midler af til at forbedre arbejdsmiljøet. Vi mener derfor, at de penge, som virksomhederne betaler i arbejdsskadeafgift, ville gøre mere gavn for arbejdsmiljøet, hvis virksomhederne selv havde råderet over dem, siger Mette Møller Nielsen.

Dansk Byggeri ser desuden hellere, at indsatsen for at undgå arbejdsskader i stedet bliver fokuseret på forebyggende tiltag. Mette Møller Nielsen henviser til, at Dansk Byggeri i samarbejde med organisationerne inden for byggeriet lige har iværksat indsatsen "Knæk Ulykkeskurven" med 50 initiativer, der skal mindske antallet af arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234