23948sdkhjf

Stillads kollapser: En er hårdt kvæstet

Et stillads er væltet på det ydre Nørrebro. Frygt for at arbejder har brækket ryggen.
En stilladsarbejder er kørt på Rigshospitalet efter en alvorlig arbejdsulykke i København onsdag morgen.

Et stillads på Hulgårdsvej på det ydre Nørrebro kollapsede af endnu ukendte årsager.

- Om det væltede eller brasede sammen, ved vi endnu ikke, siger vagtleder hos Københavns Politi, Arne Aabech.

Der var tre personer på stedet, da ulykken skete. En slap helt uden skrammer, mens en anden blev lettere kvæstet.

Ifølge de foreløbige oplysninger, skulle den hårdest tilskadekomne have brækket ryggen. Det vides ikke, om skaderne skete, da han faldt ned eller fra stilladset eller om han blev ramt af de faldende dele.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078