23948sdkhjf

Pandeplade til tag og facade

Dansk Profilteknik lancerer nu den efterspurgte DP Pandeplade
Pandepladen er en traditionsrig plade, som i en årrække er blevet flittigt brugt til landbrugsbyggeri, men som i dag ligeledes benyttes til erhvervsbyggeri og parcelhuse.

Pandepladen er populært sagt ståltagpladens fadder. Helt tilbage i begyndelsen af 1900 tallet dukkede de første pandeplader op på herregårde, som efterfølger for stråtag eller cementtegl.

Det var ganske almindelige galvaniserede stål plader, som ofte hurtigt endte med at blive rustrøde, ikke mindst da de blev almindelige for den lille bonde ude på kæret, som ikke havde de store midler til vedligeholdelse, samt at galvaniseringsteknikken var ikke på højde med nutidens.

Man kan faktisk stadig være heldig at finde gamle avlsbygninger og lader ude på landet hvor disse plader stadig ligger på taget.

I de seneste år har pandepladen fået ny interesse. Trods alderen afspejler pladen et moderne design, og i dag bliver de hos Dansk Profilteknik fremstillet af stål med en stærk grundbehandling, således at de kan tilbydes med op til 40 års garanti.

De forhandles i et væld af forskellige farver, som gør sig rigtigt godt hvad enten det er beboelsesejendomme, gårde, sommerhuse, garage/skur og lader/maskinhuse.

Desuden kan pandepladen også bruges til facadebeklædning, såvel i lodret som vandret stilling, eller måske også diagonalt.

DP Pandeplade dækker 1.080 mm og fås som standard med langsgående forstærkningsspor, men kan også leveres uden spor i ønsket længde.

DP Pandeplade fås i 7 forskellige overflader samt i et væld af forskellige farver.

Aktuelt projekt

Cubo af Force4 Architects er netop i gang med et projekt for Andelssamfundet i Hjortshøj og Århus Kommune. Under overskriften Wimby "Welcome in My Backyard" skal der etablere et bofællesskab for 16 unge udviklingshæmmede – et projekt hvor de unge bliver en del af arbejds- og nabofællesskabet og kan deltage i det daglige arbejde med at passe dyr og grøntsager i det økologiske landbrug, som andelssamfundet driver.

Beboernes 16 nye træhuse, der er under opførelse, skal have ståltag på i form af den gl. pandeplade. De skal leveres i fire forskellige farver.

Med ordren i hus har Dansk Profilteknik derfor investeret i en ny maskine, der skal levere til dette projekt.

Om Dansk Profilteknik

Firmaet blev stiftet i 1987 og drives forsat af grundlæggerne. Siden starten er firmaet blevet udbygget af flere gange, således at det i dag har 7.000m2 fabrikshaller, lager og administration placeret i Terndrup.

Senest har firmaet udvidet sine aktiviteter med lager og salgsafdeling i Tyskland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094