23948sdkhjf

Lille overskud i Skare Byg

Skare Byg Koncernen ser positivt på fremtiden og har bl.a. intensiveret udviklingen af specialkonstruktioner til lavenergielementer
Skare Byg Koncernen kommer ud af regnskabsåret 2010/2011 med et samlet overskud før skat på 2,2 mio. kr., som er resultatet i koncernens moderselskab SKARE ApS.

- Overskuddet er ikke stort, men når de ekstremt vanskelige vilkår på boligmarkedet i Danmark tages i betragtning, så må vi betegne resultatet som tilfredsstillende, siger administrerende direktør, Gert Skare.

Koncernen udfører en lang række forskellige bygge- og ejendomsaktiviteter i 10 driftsselskaber, der bl.a. opfører individuelle huse under mærkevarenavnene Frydkjær, Seest Huse og Kærfort Huse, udstykker og byggemodner grunde, står bag en række større projektbyggerier og driver udlejning af fast ejendom.

Moderselskabet, SKARE ApS, har pr. 30.06.2011 øget sin egenkapital til 142,7 mio. kr. svarende til en soliditet på 41,7 pct.

Stigende ordrebeholdning

Skare Byg Koncernen ser positivt på fremtiden og har derfor i det forløbne år fortsat og intensiveret udviklingen af specialkonstruktioner til lavenergielementer, som produceres på egen fabrik til Frydkjær helårshusprogrammet samt til Seest og Kærfort fritidshuse.

Koncernens driftsselskab, Skare Byg A/S, har med det udviklede lavenergikoncept ikke bare registreret en stigende ordrebeholdning på byggeri af huse for individuelle bygherrer, men har også opnået ordrer på større projektbyggerier indenfor støttet byggeri. Koncernen forventer derfor et tilfredsstillende resultat også for det kommende år.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078