23948sdkhjf

Bedre kreditmuligheder på vej

Udvalg ser på mulighederne for at udstede erhvervsobligationer
Kreditmulighederne er strammet svagt til over for erhvervsvirksomheder og husholdninger siden den forrige redegørelse. Stramningerne er især sket i de seneste par måneder. Kreditinstitutternes samlede udlån er dog fortsat på et relativt højt niveau.

Det vurderer Erhvervs- og Vækstministeriet i en redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark. Redegørelsen er den femte i rækken af halvårlige redegørelser, som ministeriet udarbejder i henhold til lov om finansiel stabilitet.

Stramningerne er tydeligst for erhvervsvirksomheder og ses i form af bankernes faldende udlån og højere renter. Det er specielt inden for de konjunkturfølsomme brancher samt fast ejendom og landbrug, at der er indikationer på, at det er vanskeligt, at finde den ønskede finansiering.

Kick-start

- Gennem de seneste par måneder har de finansielle markeder været præget af stor nervøsitet. Det har vanskeliggjort kreditinstitutternes muligheder for at finde langsigtet finansiering. De vanskelige finansieringsvilkår kan påvirke institutternes kreditpolitik, så det bliver sværere for både virksomheder og private at låne, siger Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn

Han oplyser, at regeringen fortsat vil følge kreditsituationen tæt og er meget optaget af at skabe gode vækst og finansieringsmuligheder.

- Derfor har regeringen også netop vedtaget en kick-start af dansk økonomi.

Det er vigtigt, at vi hjælper nye virksomheder med at søsætte bæredygtige forretningsidéer. Finansloven indeholder derfor en øget ramme for kom-i-gang-lån på 150 mio. kr.

Derudover vil et udvalg se på, hvordan også små og mellemstore virksomheder kan finde finansiering gennem udstedelser af erhvervsobligationer. Udvalget skal afgive rapport til regeringen i løbet af 2012.

Endvidere har vi sikret, at Vækstfondens ordning om vækstkaution fortsat er tilgængelig for små og mellemstore virksomheder i 2012 med en samlet udlånsramme på 1,5 mia. kr.

Endelig har Dansk Vækstkapital indtil december 2011 givet tilsagn til fire fonde for knap 1,2 mia. kr., hvilket bidrager til at styrke markedet for egenfinansiering i Danmark, fremhæver Ole Sohn.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063