23948sdkhjf

Rocker fængslet for entreprenørsvindel

Retten sendte fire mænd en tur i arresten for millionsvindel med entreprenørfirma i Rødovre.
Firmaet slog sig op på "godt håndværk med fokus på kvaliteten". Og tilsyneladende var det da heller ikke pengesagerne, man gik mest op i.

For onsdag aften blev fire mænd fængslet i sagen om millionsvindel i et entreprenørfirma i Rødovre, oplyser anklager Stefan Kobbernagel.

Blandt de fire, der blev fængslet for fire uger, er også et medlem af rockergruppen Bandidos.

I alt mener politiets bandeenhed, Task Force Øst, at statskassen blev snydt for moms og skat for omkring 25 millioner kroner.

Også to kvinder blev anholdt under aktionen mod firmaet Thomsen og Co. Entreprenør. Men ved retsmødet, der varede til langt ud på aftenen, valgte anklageren selv at sætte den ene på fri fod, mens dommeren løslod den anden.

Firmaet har udført en lang række forskellige håndværkeropgaver og opgiver selv, at Nordea Ejendomme og Banedanmark har været blandt kunderne.

Efterforskerne har dagen igennem ransaget på de mistænktes adresser, og store værdier er indtil nu blevet beslaglagt.

Ud over smykker, biler, dyre møbler og kunst fandt betjentene også store bundter med kontanter. Formentligt er der alene i penge fundet for omkring en million kroner.

Hos den ene af mændene blev der desuden fundet en skarpladt pistol.

Det er i øvrigt langt fra første gang, at Bandidosrockeren får den indvendige side af en retssag at se. Han er tidligere dømt for at have deltaget i et håndgranatangreb under rockerkrigen mellem Bandidos og Hells Angels

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078