23948sdkhjf

Fem forsikringstjek ved årsafslutningen

Alle erhvervsledere skal se på virksomhedens risikoprofil. Det siger regnskabsloven.
- Virksomhederne er ved at lægge nye budgetter og skal snart gøre status for 2011. En del af denne rutine er for alle erhvervsledere at se på risikoprofilen. Det siger årsregnskabsloven. Fem punkter bør indgå i denne.

Det forklarer Mogens N. Skov, adm. direktør i Købstædernes Forsikring.

- De to første punkter er:

1. Kender jeg vores risici? Hvor og hvor meget er vi eksponeret. 2. Er vi dækket for de største og værste?

En snak med virksomhedens erhvervsassurandør kan hjælpe med dette overblik. Jeg kan kun opfordre virksomhederne til at invitere deres assurandør til en kop kaffe. Det koster normalt ikke ekstra. Og det er i begges interesse. For er der mangler, bør de afdækkes.

Risikoprofilen har to sider. Risiko, og hvad virksomheden gør for at håndtere risikoen. Der er finansielle og kommercielle risici med mulige tab på kunder. Miljørisici – kan farlige stoffer slippe ud, og hvad så.

Så er der risiko for bygningsbrand, arbejdsskade, tab af løsøre, maskinnedbrud, indbrud og meget mere.

Hvornår har du sidst gennemgået disse risici, sat beløb på mulig tab og set efter, hvordan virksomhedens forsikringer dækker.

Brug din assurandør, der har kundskab og erfaring til at gå ind i en dialog, pege på relevante problemer og rådgive dig, fremhæver Mogens N. Skov.

Driftstab er et stort problem

- Næste punkt (3) handler om, at du skalhave særlig opmærksomhed på dækningen for driftstab. Hvordan overlever virksomheden, hvis indtægterne stopper efter en brand, oversvømmelse elle anden ulykke. Udgifterne kører videre – til personale, husleje, og andre faste omkostninger. Overskud er der heller ikke noget af.

Tag nu oversvømmelserne i sommer. Hvor meget er relevant - driftstabsdækning på seks måneder, 12 eller 24?

Når jeg går rundt i indre by, kan jeg stadig se lokaler, der står tomme fem måneder efter. Og hvornår er de oppe i fulde omdrejninger igen? 24 måneder er absolut et fornuftigt valg.

Men særlige forhold kan også betinge længere periode. Vi har haft et eksempel med en virksomhed i en fredet ejendom, hvor det tog tre år at genopbygge ejendommen efter en brand. Myndighedernes krav var meget omfattende.

Pas på, at driftstab også dækker varer under transport og hos underleverandører. Også mindre og mellemstore virksomheder outsourcer dele af produktionen, og rammes en underleverandør af brand eller oversvømmelse som i Thailand lige nu, skal du være dækket for leverandørdriftstab.

Mange har små lagre og disponerer med at få leveret just in time. Sker skaden under transporten, kan du ikke producere eller levere til kunderne. Og ikke skabe omsætning. I så fald skal driftstabsdækningen udvides.

Navnlig nystartede virksomheder kan få et problem med deres driftstab og erhvervsløsøre dækning. Vokser I for eksempel fra to til 12 medarbejdere, er risikoen nok vokset. Men husker du lige det?

Du skal tænke fremad

Punkt 4. Din virksomhed og omgivelserne forandrer sig.

- Kriminelle udvikler nye metoder, f.eks. netbank kriminalitet. De tømmer din kassekredit for 500.000 kroner? Er du dækket.

I løbet af 12 måneder sker der typisk en del forandringer i virksomheden. Udvidelse af lager, nye maskiner, ændringer i de omgivende forhold osv., der har betydning for virksomhedens risiko og for forsikringsdækningen. Har I, eller skal I fraflytte en lokation?

Punkt 5. Er du underforsikret? Nogle tænker måske, det er en fordel at slippe lidt billigere for forsikringen. På den ultra korte bane, tja? Men underforsikring er dyrt.

- Din forsikring kan have en garanti mod underforsikring, og den vil hjælpe dig med at dække mindre skader. Men er skaden større end forsikringssummen, skal du selv bære tabet. Eksempelvis du har tegnet 5 mio.kr., men de samlede værdier er 7 mio.kr. - på grund af vækst og udvidelse. Sker den store skade, vil virksomheden kun få delvis erstatning, fremhæver Mogens N. Skov.

Spar tid og tjen penge

- I det hele taget er der grund til at betragte sin forsikring ikke bare en udgift, men som et aktiv. Et aktiv, som også kan ses direkte på din bundlinie.

En tæt kontakt med din lokale erhvervsassurandør og den rigtige forsikring giver ro i maven samt tid og overskud til at passe din virksomhed.

Du kan fokusere på dine kunder, på at arbejde med virksomhedens udvikling og sætte ting i gang, som kan give mere indtjening og plus på bundlinjen, siger Mogens N. Skov.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079