23948sdkhjf

Ny kontrol af byggefirmaer

Blik og Rørarbejderforbundet bag nyt initiativ, som skal sikre autoriseret arbejdskraft
Kritik af autoriserede medarbejdere i VVS-branchen får nu Blik og Rørarbejderforbundet til at kræve, at kommunerne fremover informerer fagforbundene om de virksomheder, der arbejder på de kommunale byggepladser.

- Målet er, at vi skal kunne kontrollere, om firmaerne har overenskomst og forholdene i øvrigt er i orden, siger forbundsformand Max Meyer.

Han gør opmærksom på, at man på den måde kan få ryddet ud i de værste "plattenslagere", og det vil være en fordel for kommunerne, fagforeningerne og de ansatte på byggepladserne.

I første omgang rettes kritik mod de virksomheder, som udfører arbejde for Københavns Kommune. Kommunen vil derfor lade fagforeningerne kontrollere om forholdene er i orden på byggepladserne.

Sagerne om sjusk, grove overpriser og underbetaling af udenlandsk arbejdskraft på offentlige byggeprojekter i København, kan samtidig bane vej for et utraditionelt samarbejde mellem Københavns Kommune og byens fagforbund.

- For at stoppe underbetaling af udenlandsk arbejdskraft er politikerne klar til at lade Københavns fagforbund kontrollere de virksomheder, som renoverer ejendomme, skoler og institutioner på skatteydernes regning, oplyser Max Meyer.

Også Venstres kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev, bakker op bag en styrkelse af fagforeningerne:

- Som Venstre-kvinde har jeg det meget dårligt med at tvinge nogen til at skrive under på en overenskomst. Men firmaerne skal følge overenskomsten, mener Pia Allerslev, der er ansvarlig for Københavns Ejendomme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078