23948sdkhjf

Til kamp mod nedslidning

Alt for mange faglærte forlader byggebranchen i utide. Det skal der gøres noget ved
Det slider på kroppen, når håndværkeren dag ud og dag ind betjener sømpistol, rundsav og murske. Det hårde fysiske arbejde får derfor rundt regnet halvdelen af de faglærte til at forlade byggebranchen, inden de når pensionsalderen. Det vil Dansk Byggeri have sat en stopper for, så derfor har man sat sig for at analysere, hvad der mere præcist er årsagerne til, at håndværkerne springer fra i utide.

I tømrer- og snedkerfirmaet P. Winther Jespersen A/S i Københavns Nordvest Kvarter har man ifølge byggeleder Michael Hansen gjort en ekstra indsats for at holde på medarbejderne, for et godt arbejdsmiljø giver gode resultater, viser erfaringen, og derfor er arbejdsmiljøet højt prioriteret og en del af firmafilosofien.

Der er således iværksat en række tiltag, som skal hindre, at medarbejderne løfter for tunge byrder. Byggematerialer, redskaber m.v. hejses således op på stilladser, frem for at folk skal bære de tunge genstande op. På den måde undgår man, at folk løfter for meget.

Forebyggelses- projekt

P. Winther Jespersen A/S har deltaget i et forebyggelsesprojekt med fokus på nedslidning blandt firmaets tømrere og snedkere ud fra den filosofi, at den viden, der allerede er i et firma, kan mindske nedslidning og øge sikkerheden for de andre.

"Viden, der virker", hedder projektet, der fik støtte fra Forebyggelsesfonden, og som altså er gennemført ved primært at fokusere på den viden, der allerede eksisterer blandt firmaets ansatte, altså videndeling mellem svende og byggeledere.

En vigtig del af projektet var, at hver ansat skulle føle ejerskab for projektet. Derfor var første skridt på vejen at tage en pause fra hverdagen og indkalde alle til en idédag, hvor man kom frem til fire overordnede fokuspunkter for projektet: Store byggesager, små byggesager, individuel ergonomi med udstedelsen af et krops-kørekort, samt tekniske hjælpemidler tænkt ind fra starten af et projekt.

Projektet er bl.a. resulteret i, at der i firmaet udarbejdes opstartlister tilpasset de forskellige arbejdsopgaver, som skal sikre, at der er de nødvendige hjælpemidler til rådighed fra starten af.

Erfaringerne viser, at projektet har haft en gavnlig effekt mht., at mindske nedslidning f.eks. ved at finde løsninger og fremgangsmåder, der sparer både tid og penge.

Risikovurdering

Hos P. Winther Jespersen A/S Tømrer-Snedkerfirma medtænker man arbejdsmiljøet i alle processer. Alt arbejde bliver risikovurderet, ligesom der tages højde for nedslidning og belastningsskader allerede i planlægningen af byggeopgaverne. For et sikkert og sundt arbejdsmiljø er med til at forebygge arbejdsulykker og sikre en høj kvalitet i arbejdet.

Bygherren kan få detaljeret dokumentation af firmaets arbejdsmiljøindsats i form af arbejdsprocesvurderinger, som bliver udarbejdet ved hver ny byggesag.

I 2005 startede "Projekt Mønsterarbejdsplads", hvor der blev gennemført sikkerhedsrunderinger på alle byggepladser én gang ugentligt. Her gennemgås sikkerheden for såvel ansatte som andre håndværkere på byggepladsen, for hele tiden at minimere risikoen for ulykker.

Ved at dokumentere store og små hændelser er der opbygget praktisk erfaring i at håndtere selv vanskelige arbejdsopgaver med fokus på størst mulig personsikkerhed og et godt slutprodukt for kunden.

Som en del af firmaets arbejdsmiljøpolitik ønsker man at skabe jobmuligheder også for ansatte, som på grund af nedslidning eller andet ikke kan arbejde på fuld kraft. Disse ansatte besidder nemlig stor håndværksmæssig kunnen og erfaring, der betragtes som en værdifuld ressource hos PWJ, for det er medarbejdernes kompetencer i kombination med et godt og inspirerende arbejdsmiljø, der skaber løsninger og vækst.

Fakta om firmaet

P. Winther Jespersen A/S er et alsidigt byggefirma med mange års erfaring (siden 1945) indenfor alt, hvad der vedrører tømrer- og snedkerarbejde. Det gælder både i forbindelse med nybyggeri i form af komplekse byggeprojekter i stor skala og omfattende total renoveringer samt snedkeri i specialordre. Det ses som en stor styrke, at man rummer tømrerfirma og specialsnedkeri under samme tag. Det betyder, at man kan sætte ind med begge fagkompetencer, der hvor det kræves. Det gælder især ved større renoveringsopgaver ude i byen, hvor det er hensigtsmæssigt, at kunne trække på specialsnedkeriet. Det sikrer et rationelt flow i processen og styr på omkostningerne. Firmaet beskæftiger sig også med renovering af døre og vinduer, lister og profiler.

P. Winther Jespersen A/S er medlem af Dansk Byggeri og af Københavns Snedkerlaug.

(Artikel i artiklen)

Kontrolaktion afslører mange fejl

Selv om aktiviteten i byggebranchen er droslet meget ned, er hastværket lige så stort som tidligere, når det gælder sikkerheden. Det afslørede en kontrol fra Arbejdstilsynet. I Dansk Byggeri har man netop gjort meget ud af at forbedre sikkerheden, og Mette Møller Nielsen, chef for organisationens arbejdsmiljøafdeling, ærgrer sig grundigt over de mange fejl, der blev fundet i kontrolaktionen. Men samtidig sender hun en del af ansvaret tilbage til Arbejdstilsynet.

- Byggevirksomhederne har bestemt et ansvar for sikkerheden. Men det primære ansvar ligger hos bygherrerne. Vi konstaterer, at Arbejdstilsynet ikke følger op på kontrollerne den vej rundt, og så har det altså trange kår at forbedre sikkerheden, siger Mette Møller Nielsen.

fryland
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093