23948sdkhjf

Ekstra i pension

Malermestre og rengøringsledere med medlemskab i PensionDanmark øger pensionen
Mod al forventning får de malermestre og rengøringsmedarbejdere, som er tilknyttet PensionDanmark, ekstra mange penge i pension i år.

14,1 procent er pensionsopsparingen steget. Det sker, efter PensionDanmark har fået overskud på sine investeringer.

Alle malermestre og ledere af rengøringsvirksomheder med en livsvarig alderspension hos PensionDanmark får i år sat 14,1 procent mere ind på deres pensionsopsparingskonto – før skat vel at mærke. Det oplyser PensionDanmark. Baggrunden er, at et underskud hos PensionDanmark for 2008 blev vendt til overskud i 2009.

- Verdensøkonomien har været igennem en meget turbulent periode. Heldigvis har de finansielle markeder og verdensøkonomien rettet sig op siden foråret. Det betyder, at vi er kommet ud af 2009 med et rigtig godt investeringsresultat. Det kommer naturligvis vores medlemmer til gode i form af en høj forrentning af deres opsparing, siger Torben Möger Pedersen, der er adm. direktør i PensionDanmark.

Betydelige kursstigninger på aktier og erhvervsobligationer det forgangene år ligger til grund for overskuddet, mener PensionDanmark. Det samlede investeringsafkast for pensionsselskabet for det forgangne år løb således op i 10,4 milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079