23948sdkhjf

Håndværkerne uvidende om faren

PCB er stemplet som hørende til blandt verdens 12 farligste stoffer, hvorfor håndteringen af det har mange lighedspunkter med asbest
I byggerier fra 1950 til 1977 anvendte intetanende håndværkere godt 300 ton koncentreret pcb herhjemme – eller 600 mio. kilo elastisk fugemasse i termoruder, omkring vinduer og døre, mellem betonelementer og på skridsikre gulve. Håndværkerne var ikke gjort bekendt med faren. I dag er stoffet stemplet som hørende til blandt verdens 12 farligste stoffer, hvorfor håndteringen af det har mange lighedspunkter med asbest.

Håndværkerne vil uundgåeligt støde på stoffet i forbindelse med de store renoveringer af ejendomme fra 1950"erne til 1977, for en stikprøve i Københavns Kommune har vist, at syv ud af 10 af kommunens ejendomme opført eller renoveret i denne periode indeholder pcb, som er til skade for både miljø, indeklima, fødekæden og forplantningsevnen.

Rensning af bygninger for det skadelige stof ventes derfor over de næste 10-15 år at koste kommuner, boligselskaber m.v. op imod 200 mio. kr. pr. år.

Gasværksvejens Skole

For eksempel dukkede pcb op i store mængder under et stort skolerenoveringsprojekt på Gasværksvejens Skole i København, hvor entreprenørfirmaet J. Jensen A/S i Lyngby - der som den første herhjemme er certificeret til pcb-sanering og håndtering. Efter diverse analyser og målinger af bl.a. fugerne var konklusionen, at 50 tons byggeaffald skulle sendes til destruktion på Kommunekemi. Fugerne og 2 mm beton på begge sider af fugen skulle slibes væk med håndværkere iført beskyttelsesdragter.

Sagen fra Gasværksvejen var en af de allerførste byggesager herhjemme med fokus på pcb-forurening. Renoveringsarbejdet blev forsinket med den tid, det tog at fjerne pcb – i alt seks måneder og kostede ekstra 10 mio. kr. I dag er håndværkerne vendt tilbage for at renovere skolen, som forventes at stå klar i januar 2010.

Sagen har ført til overvejelser om, at der burde indføres obligatoriske tjek for pcb forud for et større renoveringsarbejde.

Dansk Byggeri afventer en kortlægningen fra Miljøstyrelsen, men ser gerne klare, ensartede retningslinjer for alle, og vel at mærke regler som håndhæves ens i alle kommuner. Alt andet betragtes som både miljømæssigt og konkurrencemæssigt uholdbart. F.eks. hvis en entreprenør får mulighed for at underbyde, fordi han vælger ikke at sikre medarbejderne under arbejdet og ikke at bortskaffe affaldet på forsvarlig måde.

Bygherrens ansvar

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, det indebærer blandt andet, at overfladerne i byggerier ikke må afgive dampe eller støv til arbejdsrummet, så de ansatte udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger.

Såfremt man er usikker på, om nogle lokaler har mistænkelige fuger, skal det medtages i arbejdspladsvurderingen.

Kilde: Arbejdstilsynet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094