23948sdkhjf

Nabostøj mindskes med ny type isolering

Ny type isolering får topkarakterer i forhold til lydisolering og kan mindske generne ved uønsket støj.
Papiruld Danmark A/S har udviklet en helt ny type isolering med rigtig gode lydisolerende egenskaber. Ifølge Claus Skov, der er adm. dir. i Papiruld Danmark A/S, er det almindeligt kendt, at cellulosefibre har rigtig gode lydisolerende egenskaber.

- Nu har vi udviklet et produkt, som lydisolerer dobbelt så godt som eksisterende papirisolering på markedet, og det er ikke set før. Test viser nemlig, at Papiruld Lyd, som produktet hedder, lydisolerer op til dobbelt godt som basisvaren Papiruld Standard, siger Claus Skov.

Papiruld Lyd består af en ny type fibre, som er blandet med de velkendte fibre, hvilket medvirker til de lyddæmpende egenskaber.

- Papiruld Lyd er særligt udviklet til lydisolering af etageejendomme, hvor trinlyd fra fx en overbo eller støj fra naboen i lejligheden ved siden af kan være særligt generende. Vi er selvfølgelig super stolte og håber, at byggebranchen vil tage godt i mod vores nye produkt, siger Claus Skov.

Lyd er farlig
Lyd er en kompleks størrelse og kan være særdeles generende og være årsag til træthed, hovedpine, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme, hvis den er uønsket. Faktisk er hver tredje dansker, der bor i lejlighed, generet af støj fra naboer, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2013.

- For de mennesker der er generet af støj, vil den bedste løsning fremover være Papiruld Lyd, da man får den bedste lydisolering for pengene. I tillæg får man et produkt, der ikke går på kompromis med varmeisoleringen, fordi det isolerer ligeså godt som vores basisprodukt Papiruld Standard, siger Claus Skov.

Lydstyrke bliver formindsket 10 gange
Papiruld Lyd er testet af et tredjepartsfirma og er foretaget i en træbjælke konstruktion, som er det mest almindelige i fx Københavnerlejligheder. Der er testet for trinlyd, som kan være særligt problematisk i ejendomme med flere etager, hvor lyden bevæger sig i en etageadskillelse eks. mellem en over- og underbo.

- Resultaterne er overbevisende. Papiruld Lyd reducerer trinlyd-niveauet med 8-10 dB i forhold til en tom etageadskillelse. Det betyder, at den målte lydstyrke bliver formindsket 10 gange. Hvis vi taler om den subjektive oplevelse. Så svarer en reduktion på 10 dB til, at den oplevede lyd, fx naboens trin, bliver halveret. Og her viser Papiruld Lyd sig, at reducere trinlydniveauet dobbelt så godt som Papiruld Standard, siger Sana Saleem, der er diplomingeniør og teknisk konsulent i Papiruld Danmark A/S.

Testet for luftlyd

Papiruld Lyd er desuden testet for luftlyd eks. stemmer og musik. Her adskiller Papiruld Lyd sig ved at være særlig effektiv, når det gælder høje frekvenser, hvor det reducerer op til 4 dB bedre end Papiruld Standard. Det er i de høje frekvenser, man finder Eks. tale, børneleg, støj fra TV, radio og andre tekniske apparater.

- En reduktion på 3 dB svarer til, at den målte lydstyrke halveres. Men det vil opleves som en nedsættelse af lyden med ca. en tredjedel, siger Sana Saleem.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125