23948sdkhjf

Brændstof til tiden på byggepladsen

Uno-X har etableret landsdækkende erhvervscenter, som kan dirigere tankvognene præcist derhen, hvor der er behov for det
Det er dyrt, når maskinerne på landets byggepladser står stille. Det er strengt nødvendigt, at der altid er dieselolie på tanken. Hos energiselskabet Uno-X har man et etableret landsdækkende erhvervscenter, som kan dirigere tankvognene præcist derhen, hvor der er behov for det. Derudover har selskabet distribution med egne chauffører.

- Det lyder måske mærkværdigt, men jeg ser det faktisk som en succes, hvis vores kunder slet ikke spekulerer på olie. Jo mindre vores kunder bekymrer sig om olien, jo mere tilfredse er vi. Det betyder nemlig, at kunden kan regne med os og ved, at olien altid leveres på rette tid og sted, siger Claus Gottlieb, salgschef hos Uno-X.

Menneskelig kontakt er altafgørende
Det er selskabets egne, faste chauffører, som leverer olien på landets byggepladser. Og netop den menneskelige kontakt med kunderne er ifølge Uno-X vigtig.

. Det er vores chauffører, der sikrer, at olien altid når frem til byggepladsen, og tankene er fyldte. Også selvom der endnu ikke er veje eller vejnavne. Den tætte dialog og samarbejdet med kunderne sikrer samtidig, at vi lærer kundernes specifikke behov at kende, siger Claus Gottlieb og forsætter:

- Samtidig er vores chauffører fleksible med den olie, de kører med. Der skal altid være plads til en ny ordrer, som vores chauffører hurtigt kan reagere på.

Hos Uno-X har man desuden lanceret en såkaldt ”tørløbssikring”, som sørger for, at en mobilalarm automatisk afsender ordre om ny forsyning direkte til Uno-X Energi. Teknologien reducerer både selve distributionsomkostningerne, fordi chaufførerne kan levere større mængder olie på samme tid, men man undgår samtidig, at maskinerne holder stille og dermed koster tabt arbejdsfortjeneste.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14