23948sdkhjf

40-50.000 på håndværker.dk om måneden

Danskerne søger håndværkere på nettet som aldrig før. håndværker.dk gik i luften i foråret og er nu Danmark største håndværkerportal
håndværker.dk blev lanceret i foråret og er nu Danmarks største håndværker-portal (målt på trafik). Hver måned er mellem 40.000 og 50.000 besøgende inde og søge efter lokale håndværkere på portalen.

Før lanceringen sagde 3 ud af 4 forbrugere i en analyse fra Voxmeter, at de gerne ville bruge en tjeneste på nettet, hvor man kunne finde lokale håndværkere og se andres vurderinger af hans arbejde. Forbrugerne har i høj grad gjort som de sagde, de ville.

”De mange besøgende vidner om, at der har manglet et sted, hvor forbrugerne på en gennemsigtig og troværdig måde kunne dele oplevelser med hinanden om alle håndværkere,” siger Kasper Hvid, adm. direktør for håndværker.dk.

Skaffer arbejde til håndværkerne
Trafikstrømmen viser, at forbrugerne oplever, at det giver værdi at kunne finde lokale håndværkere, som andre i lokalområdet har haft til at udføre et stykke arbejde og har sagt god for.

Og det giver arbejde til håndværkerne. En opgørelse viser, at en håndværker med mere end 11 anbefalinger fra kunderne får 7 gange så mange henvendelser via portalen, som en håndværker, der ikke har fået anbefalinger.

Der er også rigtig mange klik på billeder af håndværkeren og det arbejde, han har udført. Faktisk får håndværkere med billeder på portalen dobbelt så mange henvendelser som håndværkere, der ikke viser billeder.

Tusindvis af håndværkere
Portalen byggede videre på byggestart.dk og har mere end 10.000 vurderinger af håndværkere. Det tal stiger hastigt dag for dag. På nuværende tidspunkt kan forbrugerne f.eks. finde og anmelde 930 VVS’ere, 1080 malere, 430 tømrere og 220 murere.

”Alle håndværkere kan bedømmes af forbrugerne – ikke bare dem, som har betalt for en profil. Det er giver troværdighed, som betyder alt for forbrugerne. De vil jo gerne kunne læse andre forbrugeres anmeldelser af flest mulige håndværkere,” siger Kasper Hvid.

Håndværkere skal ikke frygte anmeldelser
I en rundspørge, som Voxmeter har foretaget blandt 200 håndværker, fremgår det, at 47 pct. vurderer, at det er en fordel at kunderne kan bedømme håndværkeren arbejde på en internetportal, mens 49 pct. ikke kan se fordelen.

”Mange håndværkere er bekymret for at få dårlige vurderinger, og at forbrugerne kun anmelder håndværkeren, når der er noget at brokke sig over. Den frygt er ubegrundet. Glade kunder vil rigtig gerne give deres oplevelser videre til andre. Vi kan se, at der er mange fine anmeldelser, og de mange håndværkere, som får gode vurderinger, de får rigtig mange nye kunder,” siger Kasper Hvid.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125