23948sdkhjf

Mariendal Electrics opsluger gamle Aarhus-firmaer

Haugsted Køl og El A/S og Vinkler El flytter sammen i Åbyhøj og siger farvel til gamle firmanavne.
Fra i dag - 5. oktober - kan to gamle Aarhus-firmaer betjene sine kunder fra store, nyindrettede lokaler på Gjellerupvej 91 i Åbyhøj, og samtidig går deres gamle navne i graven og bliver til landsdækkende Mariendal.

Siden 2014 har Haugsted Køl og Vinkler El været en del af Marindal Electrics. Haugsted Køl og El A/S drev virksomhed fra den samme adresse i Rosenkrantzgade i Aarhus C i 100 år. Men Aarhus midtby har ændret sig, og det er vanskeligt at drive en moderne virksomhed fra en adresse i centrum, skriver Mariendal Electrics i en pressemeddelelse.

Som samboende virksomheder bliver de nu en fuldt integreret del af den landsdækkende virksomhed Mariendal Electrics i nye, fælles lokaler.

- Som en del af Mariendal Electrics får vi en langt større palette af ydelser til vores kunder. Ud over vores egne produkter, som kunderne har kendt gennem mange år, får vi nu også mulighed for at tilbyde specialisthjælp inden for en lang række områder som f.eks. bygningsautomation, energioptimering, intelligente installationer som KNX, sikring og IT, siger Niels Erik Pedersen, afdelingschef fra Haugsted Køl og El A/S og Vinkler El.

Mariendal Electrics overtog i 2014 Vinkler El (per 1. juni) og Haugsted Køl og El A/S (per 1. oktober). De to virksomheder er hidtil fortsat under eget navn, men det ophørte fra 1. oktober.

Mariendal Electrics har hovedsæde i Aalborg og har derudover afdelinger i Skagen, Frederikshavn, Brønderslev, Pandrup, Vester Hassing og København. Virksomheden beskæftiger nu mere end 180 medarbejdere fordelt på de respektive afdelinger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172