23948sdkhjf

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Rødovre, Tølløse, Gødvad og Skals
REGION HOVEDSTADEN

RØDOVRE

Omdannelse af rækkehusbebyggelse

I samarbejde med Teknisk Forvaltning i Rødovre Kommune har boligforeningen Lejerbo med rådgiverfirmaet Nova5 arkitekter A/S udarbejdet et lokalplanforslag for den almennyttige boligbebyggelse Tjørneparken i Rødovre, som i dag består af 176 to-plans- og 22 ét-plans rækkehuse. Alle boligerne har tre til fire rum og er på cirka 83 kvm, hvilket betyder en meget lille variation i beboersammensætningen.

Formålet med lokalplanen er at fastholde områdets overordnede kvaliteter, etablere flere boliger med mere varierede boligstørrelser med adgang for bevægelseshæmmede, muliggøre bæredygtige og klimamæssige forbedringer og sikre de fælles grønne arealer som rekreative arealer med offentlig adgang.

Teknik- og Miljøudvalget i Rødovre Kommune havde lokalplanforslaget til behandling forleden og anbefaler, at det godkendes og fremlægges til offentlig høring.

RØDOVRE

Ny bydel

Teknik- og Miljøudvalget i Rødovre Kommune anbefaler nu, at Lokalplan 141 Rødovre Port vedtages endeligt.

Lokalplanens formål er at muliggøre en ny blandet bydel - Rødovre Port - med nye boliger, som henholdsvis familieboliger og studie-/ungdomsboliger samt forskellige former for erhverv, uddannelse og 3.500 kvm til detailhandel.

REGION SJÆLLAND

TØLLØSE

Etablering af tre lejligheder

Holbæk Kommune har meddelt landzonetilladelse til etablering af tre lejligheder i stuehuset på Sophienholmvej 57 i Tølløse.

Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet frem til 15. februar.

REGION MIDTJYLLAND

GØDVAD

Nyt boligområde

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg Kommune anbefaler, at forslag til lokalplan 13-016 fremlægges til offentlig høring.

Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre cirka 165 boliger i et område øst for Nørreskov Bakke som anden anden etape af byudviklingen omkring landbrugs­ejendommen Eriksborg.

Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er et ønske fra grundejerne om at kunne etablere et nyt boligområde i forlængelse af eksisterende boligområder i den nordlige del af Gødvad.

SKALS

Sammenlægning af daginstitutioner

Viborg Kommune har afsat 10 mio. kroner til samling af Rosengården og Kærhuset i Skals, og heraf søges nu om frigivelse af 600.000 kroner til indledende undersøgelser samt til ekstern rådgivningshjælp.

Der skal opføres en tilbygning på cirka 490 kvm til Kærhuset, så der skabes plads til cirka 70 børnehavebørn og 23 vuggestuebørn.

Viborg Byråd tager stilling til ansøgningen på sit møde på onsdag.

Licitationen-Byggeriets Dagblad bringer hver dag en liste over byggeprojekter som er i støbeskeen. Se abonnementsmulighederne her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109