23948sdkhjf

Nye brolæggersvende klar til at tage fat

11 nye brolæggere har netop fået svendebrev fra uddannelsesstederne Learnmark Horsens og NEXT Uddannelse København
Så er 11, nye friske brolæggersvende klar til at sætte deres præg på det ganske danske landskab.
De 11 svende afsluttede deres svendeprøve med at sætte granitbrosten, der krævede præcise hugninger og fuger i en lige linje. To af eleverne gjorde det særlig godt, idet Steven Stegø fra Nordfyns Brolægning fik en sølvmedalje for sin flotte svendeprøve i Horsens, mens Marco Jensen fra Brolægger Kompagniet i Roskilde bestod med bronze.

Theis Sterndorff, der er bestyrelsesmedlem i Brolæggerlauget i Dansk Byggeri, gav de nye svende nogle bevingede ord med på vejen:

- Med den stadig stigende lyst til brolægning i bybilledet vil I med jeres nye svendebrev altid være sikret fuld beskæftigelse. Der er og vil fremadrettet være mangel på brolæggere, hvorfor det også er vigtigt, at vi alle i fællesskab sørger for, at der kommer nye brolæggerlærlinge til, som kan fortsætte traditionen for vores smukke håndværk og stolte traditioner, sagde Theis Sterndorff og fortsatte:

- Brolægning er ikke noget, der udføres af robotter og maskiner. Brolægning udføres af svende med råstyrke og færdigheder, som I har bevist til alles store fornøjelse her i dag. Samtidig skal I dog huske, at gøre brug af alle de hjælpemidler der er til rådighed, så I undgår nedslidning. Et godt arbejdsliv handler ikke om at sprinte en 100 meter på tid alene, men om at gennemføre et maraton i et sjovt og spændende arbejde med gode kolleger og udfordrende opgaver.

På NEXT Uddannelse København ønskede uddannelsesleder Jimmie Lundsgaard Thomsen de nye elever tillykke, og han takkede samtidig faglærer Kim Nicholai Thorsen, som er på vej til et andet job.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094