23948sdkhjf

Ungt snedkeri løb med prestigeopgave

Med kun 2 år som baggrund er opstartsfirmaet Kærbygård Plankeborde nær Odense stadig lidt af en vårhare, som især lever af at sælge snedkermøbler på sociale medier.

Alligevel lykkedes det at få den usædvanlige opgave at indrette foyeren i Odenses nye kulturhus - Odeon - med en multifunktionel sceneinstallation, som Kærbygård endda selv har designet.

Henrik Kibæk, som er indehaver af firmaet, fik kontakt med en indretningsarkitekt, som ville bruge det lokale håndværkssnedkeri i Fraugde Kærby lidt uden for Odense. Der etablerede han firmaet for 2 år siden ved det landbrug, som hans slægt har drevet i 9 generationer, og hvor der fortsat dyrkes planteavl.

Snedkeriet har indrettet sig i gamle staldbygninger, hvor der før var kvæg. I dag er showroom og snedkerværksted. 

- I bund og grund bunder det nok i, at der er stor fokus på lokale ting i øjeblikket, siger han om opgaven.

Oplægget var meget løst. Derfra har Kærbygård Plankeborde ordnet resten.

- Idéen var, at vi skulle lave en scene, som kunne skilles ad og gøres mindre.

Breder sig til hovedstaden

Kærbygård har selv fundet på løsningen med den runde formation. Enten kan foryerscenen tage sig ud i maksimalstørrelse. Eller også kan den gøres mindre, og den ydre ring kan skilles ad og gøres til siddepladser.

Kærbygård har 3 snedkere og 8 medarbejdere i alt. Det er især snedkernes erfaring fra andre virksomheder, der har banet vej for at en ung virksomhed har løftet et så prestigiøst projekt. 

Planen er fortsat, at Kærbygård skal lave flotte møbler til private, og ved direkte salg på sociale medier, kan snedkeriet sælge autentisk håndværk til konkurrencedygtige priser.

- Men der er også indretningsarkitekter, der gerne vil samarbejde, og der er udenlandske forhandlere, der bejler for at sælge deres produkter, fortæller Henrik Kibæk.

- Så der er mange forskellige retninger at gå i. Så lige nu forsøger vi at finde ud af, hvilken retning som er rigtig for os.

Gårdbutikken i Fraugde Kærby bliver snart ikke den eneste. Snedkeriet åbner snart et showroom i Københavns Nordhavn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094