23948sdkhjf

Effektiv varelevering gavner bundlinjen

Samarbejde om fleksibel transportløsning for Solar Fastbox
Solar oplever en fortsat vækst i antallet af Fastbox-leveringer, som er Solars 1-times leveringsservice.

Installatører og montører vil naturligvis gerne have en effektiv arbejdsdag og bruger derfor Solars leveringsservice, når de akut mangler produkter til at løse en opgave. Inden for en time får de leveret varerne direkte til døren hos de kunder, de er ude hos.

For at kunne følge med den voksende kundeinteresse har Solar indledt et strategisk samarbejde med teknologivirksomheden Mover, der via en app løser transportopgaver baseret på deleøkonomiske principper.

Tid er en vigtig faktor
- Med et stigende antal Fastbox-leveringer har vi behov for adgang til en fleksibel vognpark. Mover tilbyder en transportplatform, der nemt og bekvemt forbinder Solar med ledige chauffører og biler. Det giver Solar et stærkt og omkostningseffektivt supplement til traditionelle logistikudbydere, og det giver vores kunder øget tilgængelighed.

Tid er en vigtig faktor i en travl hverdag, og vores kunder ønsker både at reducere omkostninger, lagerbeholdninger og arbejdsbyrde, samtidig med at produktiviteten øges, påpeger Jens Andersen, adm. direktør, Solar Danmark.

Det billede genkender adm. direktør og medstifter af Mover, Martin C. Hansen:

- Hele on demand-tankegangen og tidsbesparende tjenester er jo en tendens i samfundet, og da en håndværker kun kan sælge sin tid én gang, forsøger professionelle håndværkere at optimere deres tid. Vores fokus er på ressourceudnyttelse. Der er mange små selvstændige vognmænd i Danmark, og flere varebiler står stille mange timer i døgnet eller kører halvtomme rundt. Så samfundsøkonomisk mener vi, det er oplagt at udnytte ledig kapacitet og fragte varer i de biler, der er der i forvejen, siger Martin C. Hansen.

Værdiskabende samarbejde
Mover og Solar deler ønsket om at være værdiskabende, og samarbejdet er en lærerig proces, hvor begge parter udfordrer hinanden.

- Solar Fastbox er en strategisk vigtig satsning for Solar, og vi vil hele tiden gerne udfordres på, hvordan vi kan gøre tingene bedre, siger Jens Andersen, adm. direktør, Solar Danmark.

Og adm. direktør Martin C. Hansen fra Mover, glæder sig over den nerve og dynamik, der er opstået i samarbejdet.

- Vi har haft et tæt samarbejde med Solar for at passe ind i deres professionelle supply chain-setup. De har stillet en række krav om bl.a. dokumentation og kvalitetssikring, som vi har justeret i vores løsning. Det har helt klart styrket vores platform og gjort den både mere fleksibel og robust, fordi vi skal leve op til Solars kvalitetskrav. Samtidig ser vi det som en blåstempling af Movers forretning, at vi også kører med varer for virksomheder med Solars volumen, pointerer Martin C. Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109