Fæld træerne nu, hvor de er penge værd
Af David Wedege
En svensk markedsanalytiker fra Danske Bank gav forleden dag skovbranchen beskeden: Fæld træer nu. Prisen er høj, og det bliver den ikke ved med.
Der er enorme forskelle på dansk og svensk træ, påpeger Knud Svinding, der er oldermand i lauget Danske Træindustrier (DTI), der har savværkerne som medlemmerne.
Men hovedbudskabet til skovejerne er det samme:
- Se bare at få skovet, inden prisen falder, siger vi også, siger han til Wood Supply.
Savner dansk træ
Især danske nåletræssavværker vil nyde godt af mere fældning, for de har for lidt at lave og importerer eksempelvis norsk træ for at kunne dække en efterspørgsel, især i byggeriet.
- Og samtidig eksporteres der dansk nåletræ, som sagtens kunne saves herhjemme. Selv om træ kan købes billigt i Norge, så skal det transporteres over sø og land, og transport gør det alt andet end lige dyrere.
En svensk analyse af markedssituationen vil altid kræve et kritisk dansk filter, mener han.
- Landene er jo slet ikke sammenlignelige. I Danmark har vi gran, som primært er til bygningstræ. Svenskerne kan lave rent møbeltræ. De kan bruge deres træ til meget mere forskelligt, siger Knud Svinding.
Ryger til udlandet
Hos de danske skovejeres salgsselskab DSH Wood vil man gerne følge opfordringen.
- Man kan sige, at det gør vi allerede, og vores leverandører er godt underrettet om markedssituationen. Forholdene er gunstige lige nu. Både for løv og nål, siger Rasmus Grønborg Bak, adm. direktør hos DSH Wood.
- Vi kan dog bare ikke se, at der skulle være en stopklods forude. Vi kan ikke se, at der er en grund til, at det skulle slutte. Der kan også ske en masse ting, der påvirker situationen. En storm kan komme i efteråret og vælte en masse træer.
Når danske savværker så alligevel savner dansk træ, så er det fordi, danske savværker byder ind i en skærpet konkurrence. Meget sælges og ender som bygningstræ i Fjernøsten.
- Vi sælger til den bedste pris, og når prisen stiger, så skærpes konkurrencen blandt indkøbere. Det driver prisen opad igen. Det er en selvforstærkende effekt.
