23948sdkhjf

Systematiske indbrud i varebiler i Vendsyssel

Otte varebiler i Vendsyssel har været udsat for målrettede indbrud. Tyvene går efter værktøj
Håndværkernes varebiler er blevet populære for tyve, som går målrettet efter værktøj. Denne weekend har der i Vendsyssel igen været en stribe af indbrud i varebiler.

Fra Hulsig i nord til Hjallerup i syd er det gået ud over i alt otte varevogne.
Bilerne holdt parkeret på Langtvedvej i Sæby, Ingeborgvej i Frederikshavn, Vandværksvej i Hulsig, Hegely i Hjallerup, Skolelodden og Skolekrogen i Kaas, Isaksvej i Pandrup og Svanemosevej i Moseby.

Der er hovedsageligt blevet stjålet elværktøj og almindeligt værktøj, men der er også et enkelt sted blevet stjålet andre værdier, som solbriller og mønter.

Tyvene er kommet ind i varebilerne enten ved at bryde en bagdør op eller ved ar knuse en rude.

Tendensen med indbrud i varebiler eksploderede sidste efterår. I følge en optælling fra Nordjyllands Politi har der det seneste år i de fire kommuner i Vendsyssel været 157 tilfælde.

Værst er det gået ud over håndværkene i Frederikshavn Kommune, hvor der er 73 sager om indbrud i varebiler det seneste år.

LÆS OGSÅ: Tyve jammer nøglesignalet til din bil
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125