23948sdkhjf

Kemp & Lauritzen henter ny direktør til specialer

Teknikentreprenøren har forfremmet Mads Møller Andersen til direktør for specialer

Kemp & Lauritzens forretningsområde Specialer har pr. 1. oktober fået ny direktør i skikkelse af Mads Møller Andersen.

Mads Møller Andersen blev ansat i selskabet 1. april 2014 og har med sine tidligere hverv et stort kendskab til Kemp & Lauritzens kommercielle forretning og strategi samt organisation.

Den nyudnævnte direktør har i sit tidligere hverv som forretningsudviklingschef været en af de drivende kræfter i Kemp & Lauritzen og har siden fusionen i 2015 arbejdet meget med den strategiske udvikling af Specialer-enhederne, ifølge en pressemeddelelse fra koncernen.

Tre forretningsområder
Teknikhuse – samler koncernens kompetencer indenfor teknisk service. Teknikhuse er en geografisk opdelt serviceorganisation der dækker hele Danmark ud fra seks geografiske områder: København, Sjælland, Fyn, Syd - og Sønderjylland, Midtjylland samt Nordjylland.

Tekniske Entrepriser – samler koncernens kompetencer indenfor prissætning, projektering og udførelse af større entrepriseopgaver.

Specialer – samler selskabets kompetencer indenfor forskellige industrisegmenter. De enkelte specialer har kun begrænsede lighedspunkter indenfor produkter, men fokuserer på hver deres specialkompetence og opererer ofte på egne definerede markeder.

Siden den 1. november sidste år har Mads Møller Andersen været konstitueret driftsansvarlig for Specialer.

Har hjertet med
I løbet af denne tid har Mads Møller Andersen succesfuldt fortsat den positive udvikling i Specialerne.

- Det glæder mig, at jeg kan udnævne en intern kandidat, der kender og forstår vores selskab og brænder for Kemp & Lauritzens videre rejse. Mads har vist, at han har de rette kompetencer og ledelsesmæssige holdning til at drive en forretning som Specialer - og så har han hjertet med i det, han foretager sig. Mads har store ambitioner på Kemp & Lauritzens og Specialers vegne og jeg er ikke i tvivl om, at han kommer til at løfte denne meget betydelige post i Kemp & Lauritzen, siger Kemp & Lauritzens adm. direktør, Peter Kaas Hammer, i pressemeddelelsen.

Indtræder i direktørgruppen
Specialerne består af en række industri- eller teknologisk fokuserede enheder.

- Jeg ser Kemp & Lauritzens Specialer som industriens kommandosoldater, idet vi leverer nogle af de mest komplekse løsninger i de mest komplekse miljøer. Specialerne er en portefølje af meget stærke enheder, med hver deres industrielle eller teknologiske fokus. Fælles for dem alle er en stab af utrolig kompetente og engagerede medarbejdere, der brænder for at levere den bedst mulige service til vores kunder, siger Mads Møller Andersen i pressemeddelelsen.
Munk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094