23948sdkhjf

Elever dater direktørerne

Bygma målretter elevuddannelsen med speeddating og teambuidling
Bygma har netop budt velkommen til 35 nye elever og salgstrainees, der har kickstartet deres uddannelse i Bygma med et intro-forløb på Business College Syd i Mommark. Det er også her deres videre skoleuddannelse tager sit afsæt.

- Vi har i år løftet barren mærkbart for vores elevuddannelse” fortæller HR-direktør i Bygma Anette Sondrup.

- Som en del af uddannelsen, har vi indlagt et akademifag i salgspsykologi og grundlæggende salg, der giver 10 ECTS-points, som de unge kan bruge i deres videre uddannelse.
Vi kører lukkede hold på skolen i Mommark, som betyder at de unge udelukkende kommer på hold med andre fra Bygma. Det giver os en unik mulighed for at præge dem med vores værdier og forretnings-specifikke tilgang til virksomheden. Og vi har ændret begrebet ”elev” til ”salgstrainee” for at understrege karakteren af det arbejde de unge kommer til at udføre hos os, forklarer Abette Sondrup.

Speed dating med direktørerne
Bygma har også ændret den måde virksomheden rekrutterer elever på, og holder nu Bygma trainee events forskellige steder i landet.

- Vi kører bl.a. speed dating mellem ansøgere og de ansættende direktører, så begge parter får et indtryk af hinanden. De unge løser konkrete opgaver, og nuværende elever deler ud af deres erfaringer, så ansøgerne får en idé om hvordan det er at være ansat i Bygma. Vi oplever en fantastisk dynamik på disse trainee events, og giver dem svar på ansættelse inden dagen er omme, fremhæver Annette Somdrup.

- Vi har nu fået sat et nyt hold af dygtige unge mennesker, og vil gøre vores bedste for at de får et godt forløb hos os. Målet skulle gerne være at fastholde de dygtige unge, når deres salgstrainee-uddannelse er gennemført. Det er dem der skal være med til at føre virksomheden videre, og de skal være stolte af at arbejde hos os, understreger Bygmas HR-direktør.

Teambuilding og håndbold
Under intro-forløbet på Business College Syd deltog de nye elever og salgstrainees, udover det faglige program, i en række teambuilding øvelser, som bl.a. omfattede træklatring, bygning af tømmerflåder, QR kode-løb, og selvfølgelig en håndboldkamp, da Bygma er hovedsponsor for det danske herrehåndboldlandshold.
I denne uge er de alle tilbage i deres respektive Bygma-forretninger, hvor de fortsætter den praktiske del af deres 2-årige salgstrainee-uddannelse.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14