23948sdkhjf

Platform A/S køber sort

Helms TMT-Centret har netop leveret 15 sorte Schäffer læssemaskiner

Helms TMT-Centret A/S, der egentligt er leverandør af gule og røde maskiner til den gule og den grønne sektor, har netop leveret 15 sorte Schäffer på stribe til at "fodre" platforme med bl.a. byggematerialer.

Kunden er virksomheden Platform A/S i Ishøj. Firmaet udlejer arbejdsplatforme til byggesektoren. Arbejdsplatforme er et alternativ til stilladser, og kan tage både håndværkere og materialer op til arbejdsstedet.

Der er tale om volumen- modellen 2434, som egentlig er en af Schäffer’s gule modeller.

Den karakteriserer sig ved en ekstraordinær løfteevne igennem det nedbyggede og ekstra kraftige tårn. Egenvægten er samtidig forholdsvis lav, så den sagtens kan flyttes på en almindelig maskintrailer på 3.500 kg totalvægt. Maskinen håndterer paller med en vægt op til 1.500 kg.

Konsulent på opgaven
- Vi valgte denne maskine i samarbejde med JR Udlejning v/ Jan Adamsen. Jan Adamsen havde fundet og sammenlignet fire produkter ud fra vores ønsker og ud fra dette, traf vi det endelige valg, siger direktør Casper Knudsen fra Platform A/S, i en pressemeddelelse.

- Maskinen er perfekt til at håndtere materialer op på vores arbejdsplatforme. Det skal være nemt for kunden at arbejde fra en arbejdsplatform, og derfor tilbyder vi nu at man som tilbehør til sin arbejdsplatform kan leje den smarte og stærke Shaffer 2434 som helt klart gør hverdagen på byggepladsen nemmere, tilføjer han.

Lavt tårn
Ifølge partner Allan Helms fra Helms TMT Centret, er der også andre fordele ved det lave tårn, som giver brugeren ekstra gode oversigtsforhold, kombineret med den koniske tårnopbygning.

Det koniske tårn vil også være smallest ud for brugerens øjne når læssearmen er oppe. Modellen er ligesom de større læssere fra Schäffer med vedligeholdelsesfrie olielamelbremser, samt Schäffers velkendte smøre- og vedligeholdelsesfrie knækled med tre års garanti eller 3000 timer, alt efter hvad der nås først.

Platform.as har ønsket at få maskinerne i specialfarve som passer til deres biler og andet materiel. Det er mulighed man har fra Schäffer som et tilvalg. Ligesom utrolig mange andre muligheder, som gør det muligt at "skræddersy" sin Schäffer læsser som man ønsker den.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25