23948sdkhjf

Øland satser på Tang

Han startede på lageret: Ventilations- og isoleringsvirksomheden henter nye regionschef fra egne rækker
Øland vokser fortsat på både hovedforretningen for ventilation og på afdelingen for teknisk isolering, som efterhånden er begyndt at fylde mere og mere. Ambitionen er mere vækst, der forhåbentligt skal komme fra yderligere salg til kunderne, som får en ensartet og høj service, uanset hvor i landet de besøger Øland.

Derfor har man i Øland nu besluttet at gøre medarbejderen Ulf Tang Jørgensen til ventilations- og isoleringsvirksomhedens nye regionschef vest for Storebælt, og han glæder sig til at komme i gang med de nye udfordringer.

- Det bliver spændende at komme i gang. Jeg har haft flere gode snakke med ledelsen om vores mål, som handler om at fortsætte den gode vækst, vi oplever i dag. Og der bliver det mit ansvar at være tæt på alle vores butikschefer og hjælpe dem med den tætte relationer til kunderne og et højt serviceniveau, siger Ulf Tang Jørgensen.

Ulf Tang Jørgensen, der for 10 år siden startede i Øland på lageret, har de seneste fire år haft ansvaret for butikken i Vejle. Derfor kender han forretningsgangene og branchen og ved, hvad der bliver forlangt af kunderne, i butikkerne og fra ledelsen.

Vil have flere kunder i butikkerne
Som ny regionschef får Ulf Tang Jørgensen det overordnede ansvar for alle butikker på Fyn og i Jylland, og for at fortsætte væksten vil han arbejde for at få endnu flere kunder i butikkerne med blandt andet et større kundefokus og flere kundearrangementer.

- Når man gerne vil have en god og tæt relation til sine kunder, så er det ligeså vigtigt, at man også kan tale om ikke-faglige ting. Jeg ved fra min egen tid i Vejle, at kunderne kommer igen, når de kan få sig en god snak og er glade for at være i butikken. Sådan skal det være i alle vores butikker, for jeg tror meget på, at ensartethed og genkendelighed i serviceniveau, pris og indretning gør, at kunderne har lyst til at komme igen, siger Ulf Tang Jørgensen.

Ambitionen er derfor at vokse organisk og sørge for, at der komme både flere medarbejdere og butikker til, når tiden viser sig moden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.547