23948sdkhjf

Sådan får du mere for din virksomhed

Virksomhedssalg skal forberedes i god tid – bl.a. fordi der skal arbejdes på at nedbringe arbejdskapitalen. For hver krone den nedbringes, er der en krone at tjene
Hvis man vil sælge sin virksomhed, skal man forberede salget i god tid.

Det kan der vare mange grunde til, men en vigtig, men noget overset årsag, er, at der er mange penge at tjene på et virksomhedssalg, hvis man forinden har nedbragt det, der kaldes virksomhedens ”arbejdskapital” – d.v.s lagre, tilgodehavender, debitorer. Den proces tager ofte 2-3 år, hvis den skal gøres ordentligt.

” Groft taget vil det være således, at for hver krone en ejer kan reducere lagrene eller bindinger i debitorer (eller øge udestående hos kreditorer), vil virksomhedens værdi øges med 1 krone. Reduceres lagrene eller debitorerne vil virksomhedens likviditet nemlig øges, hvorved virksomhedens samlede værdi øges, siger virksomhedsmægler Henrik Schrøder fra firmaet Schrøder Translink A/S til www.idag.dk

Forklaringen er, at en virksomheds værdi i mange tilfælde opgøres som en faktor (multipel) ganget med virksomhedens driftsresultat - f.eks. Ebitda, resultat før renter og afskrivninger - fratrukket virksomhedens netto-rentebærende gæld, dvs. summen af rentebærende gæld og frie likvider.

Sælger skal kompenseres
Man kan ikke tale om selskabets netto-rentebærende gæld uden at se på selskabets arbejdskapital.

Har selskabet lige modtaget store indbetalinger fra debitorer, øget lagrene eller trukket betalingen til nogle kreditorer, vil likviditeten være unormal høj. Det samme kan være tilfældet ved meget sæsonbetonede virksomheder, hvor likviditeten kan være usædvanlig høj (eller lav).

Derfor udarbejder man i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen oftest også en opgørelse af, hvor stor arbejdskapitalen er på overdragelsestidspunktet i forhold til, hvordan den er normalt. Normalen kan f.eks. være gennemsnittet indenfor de seneste 12 eller 24 måneder.

Logikken er naturligvis, at såfremt arbejdskapitalen er høj på overdragelsestidspunktet i forhold til den normale arbejdskapital, er likviditeten lav eller gælden høj, hvilket sælger bliver ”straffet” for under den nettorentebærende gæld. Det skal han kompenseres for ved ”normaliserings-beregningen” af arbejdskapitalen.

I praksis kan det være kompliceret at opgøre den gennemsnitlige arbejdskapital, ligesom det heller ikke er strengt defineret, hvilke balanceposter, der indgår i hverken opgørelsen af nettorentebærende gæld eller arbejdskapital. Derfor er det også et emne, der kan give anledning til mange diskussioner mellem sælger og køber.

Men det er værd at have arbejdskapitalen in mente, når man skal forberede et salg af en virksomhed og arbejde bevidst på at nedbringe den.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078