23948sdkhjf

Fyld ordrebogen: Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Aalborg, Nykøbing Mors, Aars, Kallerup og Lyndby

REGION NORDJYLLAND

AALBORG

Etageboliger
Aalborg Byråd har vedtaget Lokalplan 1-3-117 Boliger, Ny Kastetvej og Kastetvej, Vestbyen endeligt.

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af en ny bebyggelse i form af etageboliger på hjørnet af de to veje. gets indhold. Der kan bygges i op til fem etager.

NYKØBING MORS

Siloer
Udvalget for Teknik og Miljø i Morsø Kommune anbefaler, at Lokalplan 4.8 for Mollerup Mølle vedtages endeligt. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra korn- og foderstofvirksomheden Mollerup Mølle om udvidelse af virksomhedens aktiviteter i form af etablering af siloer, parkeringsanlæg mv. og inddragelse af omkringliggende arealer til byggeri og anlæg. 

AARS

Rækkehuse
Aars Boligforening ønsker at opføre boliger ved Skøjtesøen i Aars, og er klar med et boligprojekt, som forudsætter et nyt plangrundlag.

Byggeplanerne lyder på opførelse af rækkehuse i to etager.

Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune har sagen på dagsordenen i dag, hvor der skal tages stilling til, om der skal lokalplanlægges, så boligforeningen kan bygge som ønsket. 

REGION HOVEDSTADEN

KALLERUP

Rækkehuse og parcelhuse
Høje-Taastrup Byråd beslutter på sit møde i morgen, om Lokalplan for Møllehøj, Kallerupgade 4 skal vedtages endeligt.

Lokalplanen og det tilhørende kommuneplantillæg udlægger området nord for Kallerup Landsby til helårsbeboelse med rækkehuse og parcelhuse. Der vil i alt kunne opføres 10 parcelhuse og 23 rækkehuse.

De eksisterende gårdlænger til gården Møllehøj, som er fra 1600 tallet, bliver omfattet af bevaringsbestemmelser.

REGION SJÆLLAND

LYNDBY

20 boliger i eksisterende byggeri
Lyndby Rådhus er blevet solgt, og den nye ejer ønsker at indrette 20 boliger i de eksisterende bygninger samt udstykke syv parcelgrunde på arealet vest for rådhuset.

Mølbak Landinspektører har på vegne af den nye ejer søgt Lejre Kommune om at få udarbejdet lokalplan, der gør projektet muligt.

Administrationen i Lejre Kommune vurderer, at der bør holdes borgermøde, før lokalplanarbejdet sættes i gang, hvilket Udvalget for Teknik & Miljø træffer beslutning om på sit møde i dag.

Udvalget skal også tage stilling til en lignende vurdering fra administrationen vedrørende etablering af et bofællesskab i Gl. Allerslev Skole.

Almenr ApS har købt Gl. Allerslev Skole og ønsker at etablere bofællesskabet Krake på ejendommen.

Det kræver udarbejdelse af en ny lokalplan, men også her anbefaler administrationen, at der holdes et borgermøde, inden lokalplanarbejdet sættes i gang.

Du kan hver dag se en opdateret liste over nye byggeopgaver (kræver abonnement) i Licitationen-Byggeriets Dagblad. Se hvordan du abonnerer her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062