23948sdkhjf

Gode råd om seksuel chikane

Få overblik over seksuel chikane med Arbejdstilsynets nye temaside
Seksuel chikane på arbejdspladsen har blandt andet i takt med #metoo fået stigende offentlig og politisk opmærksomhed. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har flere gange været kaldt i samråd om emnet, og har senest afholdt offentlig høring den 9. april sammen med ligestillingsminister Karen Ellemann. Her var repræsentanter for arbejdsmarkedets parter inviteret til at tale om udfordringer og løsninger i forhold til seksuel chikane på arbejdspladsen. Der er enighed om, at forebyggelse af seksuel chikane er et hovedfokus i 2018.

Seksuel chikane har også været på dagsordenen i Arbejdstilsynet. Seksuel chikane er forbundet med tabuer, fordomme, myter og vittigheder, men det kan have store konsekvenser for dem, det går ud over, og for arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt, at arbejdspladsen systematisk har fokus på at forebygge seksuel chikane.

Arbejdstilsynet har på en ny temaside samlet gode råd og vejledninger til at identificere, håndtere og forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen. Du kan også finde mere viden om Arbejdstilsynets hotline, klagemuligheder og regler på området.

Se Arbejdstilsynets temasider her

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079