23948sdkhjf

Nye regler for deleøkonomi: Slut med at drive erhverv under dække af privat udlejning

Airbnb og lignende, deleøkonomiske platforme skal være medspillere for dansk turisme – ikke modspillere.

Derfor er det godt, at der nu er en bred politisk aftale om deleøkonomien på turismeområdet, mener organisationen Dansk Erhverv, efter at er folketingsflertal har indgået en aftale, der skal regulerer området, så der ikke opstår unfair konkurrence.

- Aftalen tager fat på at regulere de vigtigste områder. Først og fremmest skal der afregnes skat af udlejningsindtægterne og desuden indføres der et loft på 70 dage for, hvor længe man må leje sin helårsbolig ud, så udlejningen ikke får en egentlig erhvervsmæssig karakter. Nu får vi reglerne på plads – men hvis de skal være effektive, skal de også håndhæves, og det kræver en effektiv kontrol fra myndighedernes side, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Mette Feifer.

Grænse mellem privat og erhverv
Platformene kan bidrage med at skaffe flere turister til Danmark og med flere turister følger større eksportindtægter og flere jobs. Men platformene skal reguleres, så de spiller på samme bane som resten af turismebranchen, mener organisationen:

- Det er positivt, at man indfører den samme model, som vi kender fra feriehusområdet, hvor udlejningsplatformene skal indberette udlejernes indtægter til Skat – mod at udlejerne til gengæld får et skattefrit bundfradrag på 28.000 kr., siger hun og understreger, at der skal være styr på indberetningen til SKAT fra dag ét.

Tidsmæssig begrænsning
Dansk Erhverv er særligt glad for, at det fremover ikke vil være lovligt at korttidsudleje sin helårsbolig på ubestemt tid, så man i praksis driver hotelvirksomhed på ulige vilkår.

- Det er helt rimeligt, at man indfører et loft på 70 dage over, hvor længe man kan leje sin helårsbolig ud. Vi ser i dag lejligheder, der korttidsudlejes året rundt, og så får det altså en egentlig erhvervsmæssig karakter, som skal reguleres på helt anden vis – ud over at det kan være til gene for naboerne og fjerne lejligheder fra et i forvejen presset boligmarked. Men vi kan være i tvivl om, hvordan man kommer til at håndhæve dagsgrænsen, her bliver implementeringen vigtig, siger Mette Feifer.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081