23948sdkhjf

Pas på: Lyn på byggepladsen er farligt

Se her hvordan du undgå at blive slået til jorden, når det lyner og tordner på byggepladsen
Der er øget risiko for, at lyn slår ned på byggepladser om sommeren, og det er arbejdsgivers pligt at planlægge arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Særligt om sommeren er det klogt at være varsom, da 85 pct, af alle årets lyn rammer landet i sommermånederne.

Det fremhæver Dansk Byggeri, som også er klar med et par gode råd, så du undgår lynulykker:

Brug vejrudsigten
Når vejrudsigtens prognose forudser lyn og torden, skal du som arbejdsgiveren være opmærksom på, om medarbejderne er i fare for at blive ramt af et lynnedslag.

Undgå åbne pladser
”Søg ikke ly under et træ i tordenvejr”, sådan lyder et velkendt råd. Lyn ledes af høje enkeltstående objekter, så derfor er det uklogt at befinde sig på en åben plads i tordenvejr, hvor kroppen bliver det høje enkeltstående objekt. Ofte har byggepladser store tomme arealer, hvor det derfor kan være farlig at befinde sig. Ligesom der på byggepladser tit findes armeringsjern og andet metal, som kan være ledende.

Stop udendørs arbejde i tordenvejr
Det er ikke pylret at være bange for lyn. Det kan medføre alvorlige skader eller have døden til følge, hvis en medarbejder bliver ramt af et lyn. Det er derfor fornuftigt at stoppe udendørs arbejde under et tordenvejr.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159