23948sdkhjf

Ejer af limtræsfabrik sprang ud som rejsearrangør

Udsigten til flere dages ventetid i en engelsk lufthavn fik Christian Anneberg til at chartre et fly. På ingen tid havde han fyldt det med strandede rejsende

Det gik helt galt, da Christian Anneberg, medejer af Annebergs Limtræ, skulle hjem fra ferie. Det skriver finans.dk. 

En mellemlanding i engelske Standsted lufthavn på turen fra Lanzarote til Billund blev til en forsinkelse, og efter timers venten blev flyet helt aflyst. Værre endnu: De næste 12 afgange var også aflyst, så der var fem dage til næste fly. 

Derfor gik Christian Anneberg i aktion. Han kontaktede en bekendt hos Danish Air Transport, DAT, og fik chartret et fly, lejede en bus, en hangar i lufthavnen og hvad der ellers skulle til. Alt i alt lagde han 180.000 ud. 

Fyldte flyet på ingen tid
Med et skilt og tilbud om hurtigere hjemrejse gik han i gang med at finde passagerer. På en time var flyet fyldt med 38 rejsende. 

To dage efter det hele begyndte landede det chartrede fly så i Danmark. De fleste havde betalt, og til resten lød det kækt ved ankomsten til Billund: 

- I ser sgu ærlige nok ud, og I virker glade for at komme hjem. Men jeg har alle pasoplysninger på jer, og de bliver slettet i takt med, at jeg får pengene. Senest onsdag - ellers bliver jeres offentliggjort nede i Brugsen, siger Christian Anneberg til finans.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125