23948sdkhjf

280 meter: Vil bygge en rigtig skyskraber i København

Nordens største højhus har han tænkt sig at bygge. 75 etager fordelt på 280 meters højde. Det skal ligge på det yderste af Københavns Nordhavn.
H.C. Andersen Adventure Tower, som skyskraberen skal hedde, og som Kurt Immanuel Pedersen er direktør for, vil i givet fald komme til at rage op i en højde, der nærmer sig Eiffeltårnets, skriver Politiken Søndag.
Højhuset skal være et vartegn ved indsejlingen til Københavns Havn, og ikke bare højden skal være eventyrlig, det skal omgivelserne også.

Skyskraberen skal omgives af en H.C. Andersen-forlystelses- og oplevelsespark. Lige ved siden af den nye krydstogtterminal, hvor blandt andet kinesere, tyskere, japanere og amerikanere vælter i land. 850.000 turister om året.

- Vi har brug for fyrtårne med oplevelser, som sætter Danmark på verdenskortet, og som gør det yderligere attraktivt at rejse hertil som turist, siger Kurt Immanuel Pedersen til Politiken Søndag.

Lige nu kæmper han med københavnske politikere. Mange af dem kan lide hans vision, men har svært ved at imødekomme hans behov for allerede i år at få gang i den kommunale planlægning for området Ydre Nordhavn, så der kan laves en lokalplan omkring år 2020.

Og ikke mindst føler Kurt Immanuel Pedersen, at han slås med magtfulde konkurrenter med relationer til Lego-dynastiet, som ret pludseligt er kommet i tanker om, at de også vil bygge et højhus samme sted og med en lignende forretningsmodel. Og som han har meldt til politiet for industrispionage og brud på en fortrolighedsaftale, skriver Politiken Søndag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079