23948sdkhjf

14 nye job i byggeriet hver eneste dag

- Antallet af lønmodtagere i job slår alle rekorder. I de fem år, fremgangen på arbejdsmarkedet har varet, er der hver eneste dag skabt godt og vel 14 nye byggejob. Men lige nu er byggeriets jobfremgang forholdsvis beskeden, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

I juni var der 2.747.700 personer med lønmodtagerjob, og der er ingen tvivl om, at presset på arbejdsmarkedet er taget til gennem 2018. Derfor er der brug for reformer på arbejdsmarkedet, mener Dansk Byggeri.

- Der er stigende pres på arbejdsmarkedet og en bekymring for, at opsvinget på et tidspunkt støder ind i en mur på grund af mangel på arbejdskraft. Men samtidig er det trods alt tilladt at glæde sig over, den flotte og stabile fremgang på arbejdsmarkedet og i byggeriet, siger Bo Sandberg,

- Siden bunden blev nået i foråret 2013, er der skabt 206.000 nye lønmodtagerjob, heraf de 27.000 i bygge- og anlægsbranchen. Det svarer i snit til 14,3 nye byggejob hver eneste dag, året rundt, også i weekenderne og i snevejr, siger cheføkonomen.

- For tiden går det knapt så stærkt med jobskabelsen i byggeriet. Der kom 300 flere lønmodtagere i job i bygge og anlæg i juni. Den beskedne jobskabelse skyldes både, at virksomhederne har svært ved at skaffe de medarbejdere, de har brug for, men også, at branchen nu har lagt de allerkraftigste vækstrater bag sig, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

- Selv om trenden fortsat peger opad, bliver det fremover i et roligere tempo. Byggekranerne vokser trods alt ikke ind i himlen, og det er nok i bund og grund meget sundt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094