23948sdkhjf

DM: Han er bedst til at køre træ ud

Maskinfører Kennet Birch Vinderslev, Silkeborg kunne tage vandrepolkaen med retur, da han for andet år i træk snuppede titlen som danmarksmester i udkørsel af træ med tiden 13:13 i sidste finaleheat den 16. august til Langesømessen.

I år kæmpede i alt 8 duellanter på den udfordrende bane i skoven om at vinde sejrstrofæet. Arrangørerne af DM i udkørsel var Dansk Skoventreprenør Forening, der sammen med Danske Maskinstationer og Entreprenører delte standen på Langesømessen. Skoventreprenør Bjarne Kallehauge var tovholder og ansvarlig for den praktiske afvikling af konkurrencen.
Kolleger, familie, venner og messegæster kom og overværede udkørselsmesterskabet, der blev afholdt i højt solskin, og var alle gode til at heppe.

Traditionen tro, blev der dystet i disciplinerne tårnbygning og præcisionslæsninger i terræn.
Udkørselsmaskinen var i år en stor John Deere 810E, der var sponseret af Skovteknik - John Deere.

Alle 8 deltagere startede med en kvalifikationsrunde, hvoraf de fire bedste gik videre til sidste finaleheat. Kennet Birch Vinderslev blev den suveræne vinder og danmarksmester i udkørsel af træ 2018 med en tid på 13:13 i sidste finaleheat, og kunne for andet år i træk tage den store vandrepokal med hjem. Kennet har i alt deltaget 13 gange til DM i udkørsel, og har i alt indtaget sejrsskamlens øverste trin 7 gange.

- Det er naturligvis meget tilfredsstillende at vinde mesterskabet. Jeg kører jo mod nogle af landets mest erfarne og rutinerede maskinførere. Det er i det hele taget en rigtig god dag. Mine børn er med, og det betyder meget at kunne dele oplevelsen med min familie, siger en glad Kennet Birch Vinderslev.

Sølvet gik til maskinfører Josef Karlsson med tiden 16:14, skarpt efterfulgt af Poul Henning Johansen, der med tiden 16:35, fik en flot tredjeplads.

De øvrige pladser blev fordelt til følgende:
4. Morten Thylvad Jørgensen
5. Anders Haarbye
6. Claes Petersen
7. Ronnie Thomsen
8. Thomas Nielsen

Alle deltagere fik præmier med hjem, der var sponsoreret af Dansk Skovkontor A/S, Helms TMT-centret A/S, Linddana A/S, Maskinstationen og Landbrugslederen, Ponsse AB, Sampo Rosenlew, SDS Danmark, Skovteknik - John Deere og Special Maskiner A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187