Fremtidens fodboldbaner er lavet af kork
Af Anika Thorø Møller
På en varm sommerdag dufter kunstgræsbanerne rundt i landet hurtigt af gummi og en snert af kemikalier, når unge knægte og gamle seniorspillere triller bolde rundt i græsset.
Men i Tingbjerg i København dufter en ny kunstbane nu af træ i stedet. Københavns Kommune har nemlig fået etableret sin første kunstgræsbane med kork, skriver Ingeniøren.
Her har man erstattet gummigranulat med granulat lavet barken fra portugisisk korkeg i et forsøg på et miljøvenligt alternativ.
Etableringen af banen koster cirka 10 millioner. Kork-infill gør dog banen lidt dyrere: 800.000 kroner oveni, som Lokale- og Anlægsfonden betaler.
Undgå alt det farlige
Boldboldglade børn og voksne er generelt glade for de fodboldbaner, der skyder op over hele landet, fordi det giver mulighed for at træne uanset vind og vejr.
Men undersøgelser viser, at kunstgræsbaner med gummigranulat kan forurene drænvandet med tungmetaller som kobber, nikkel og zink.
Gummigranulatet spreder desuden mikroplast og indeholder også begrænsede mængder af kræftfremkaldende stoffer.
Det er derfor, at man verden over lige nu leder efter alternativer til det nuværende granulat. Her har kork vist sig at være et særligt godt valg:
- Kork er et meget fleksibelt materiale, der ikke kan optage vand. Når bare korken bliver luftet med kost en til to gange om ugen, danner der sig ikke svamp, ligesom der ikke kommer ukrudt. Og ifølge den belgiske kunstgræsleverandør er, er driften den samme med kork og gummi, så man skal løbende efterfylde banen med kork, siger er projektleder og anlægsingeniør Henrik Steenfeldt Andersen til Ingeniøren. Han arbejder hos Dines Jørgensen og Co. A/S, der er totalrådgiver på projektet for Københavns Kommune og dem, der har anbefalet brugen af den bæredygtige kork.
9. juli begyndte etableringen af den nye fodboldbane, der indvies 9. oktober. Lige nu arbejder man på at børste banen, så de mange tons kork ligger sig til rette mellem stråene.
