23948sdkhjf

Mand fik 10 ton tungt betonelement ned over sig

En 58-årig mand blev mandag morgen alvorligt kvæstet i en arbejdsulykke ved Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Ved ulykken, der skete på en byggeplads på Nordlandsvej i Risskov, fik manden et 10 ton tungt betonelement ned over sig.

Det er uvist, hvad der helt nøjagtigt skete ved ulykken.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 09.10. Manden var i kritisk tilstand og blev kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital. Han er senere mandag blevet meldt uden for livsfare, oplyser Østjyllands Politi.

Arbejdstilsynet blev efter ulykken tilkaldt. Tilsynet skal blandt andet undersøge, hvad der lå forud for hændelsen, og om reglerne på byggepladsen har været overholdt.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079