23948sdkhjf

Jubilæum: Skiftede fra herretøj til byggecenter-dress

John Nielsen fra Bygma Kolding har 25 års jubilæum 1. januar. Han er oprindelig uddannet i herretøj, men personlige relationer førte ham til byggebranchen og for 25 år siden startede han som byggemarkedschef i det, der senere blev til Bygma Kolding.

Der er sket meget siden John Nielsen for første gang mødte på det daværende byggemarkeds kontor på havnen i Kolding. Det viste sig at være en stor oprydningsopgave, og Johns primære opgave var at rette byggemarkedet op og bringe mere struktur i butikken.

- Det var nogle drøje år, men også både sjove og motiverende, husker John.

Kundekontakt og frihed under ansvar
På et tidspunkt skiftede John ansvarsområde; ønsket om mere tid til familien førte til et job i varemodtagelsen, som han stadig bestrider. Det er meget selvstændigt job, som John sætter stor pris på.
- Jobbet indebærer både den nære kundekontakt, når kunder kommer ind for at hente deres varer, og en stor del administrativt arbejde bl.a. med at modtage varer, skrive kreditnotaer og udføre kvalitetskontrol. Jeg tilrettelægger selv min dag, og føler at jeg har en høj grad af frihed under ansvar, siger han

Flytning til bedre lokaler
Når John Nielsen ser tilbage på de 25 år der nu er gået, husker han specielt Bygma Koldings flytning fra havnen til større og bedre lokaler i den sydlige del af byen, som noget meget positivt.

- Der var en verden til forskel fra det vi kom fra, og det vi flyttede til. Vi fik bl.a. en del mere plads, nye faciliteter og nye it-systemer. Og det gjorde bestemt noget for min og kollegernes arbejdsglæde.
Vi er stadig det samme antal medarbejdere som dengang – nemlig ca. 50 – men vi har langt større både kunde- og produktportefølje. Og i dag betjener vi fortrinsvis proff-kunder, mens de private selvfølgelig stadig er velkomne.

John helt privat
John Nielsen er gift med Ingrid og bor i Seest. Det var netop en stor fyrværkeriulykke fandt sted i 2004, og parret som netop var flyttet sammen boede midt i orkanens øje med 4 sammenbragte børn. Familien boede i dele af huset under restaureringen, og heldigvis bestod forholdet sin prøve. John og Ingrid deler fælles fritidsinteresser; om sommeren spiller de golf og om vinteren bridge. Parret har også en lejlighed i Spanien, hvor de tager ned et par gange om året.

25 års jubilæet den 1. januar markeres internt i Bygma efter nytår.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111