23948sdkhjf

Diplomer til fem rollemodeller

Tiden nærmer sig, hvor Danmarks fem mest IT-modne håndværks- og entreprenørvirksomheder skal have overrakt diplomer og præmier.
Det er Mester Tidende, som sammen med Byggeriets uvildige IT-rådgiver, BASIT og en kompetent dommerkomité har fundet frem til de fem virksomheder, som hver på deres felt har formået at få implementeret effektive IT-værktøjer. De er hver især rollemodeller inden for anvendelse af IT-værktøj inden for fem vigtige discipliner i byggeprocessen: Tilbudsgivning, planlægning, udførelse, aflevering og administration.

Og vinderne er:

• Tilbudsgivning: Vesti Olsen & Hansen
• Planlægning: Adserballe & Knudsen
• Udførelse: Nykøbing El-Service
• Aflevering: Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S
• Administration: Holm & Eistrup Entreprise

Som tidligere har Mester Tidende hentet kompetent teknisk assistance hos byggeriets uvildige IT-rådgiver BASIT, som med stor viden indenfor IT-værktøjer til håndværks- og entreprenørvirksomheder har sikret, at de mest IT-modne håndværksvirksomheder er blevet nomineret til konkurrencen. Et kompetent dommerpanel fra byggeriets aktører har udvalgt de fem vindere.

Præmierne overrækkes på Dansk Byggeri IT-messe henholdsvis den 5. og 6. februar i Taastrup og Århus.
Se programmet og tilmeld dig på www.danskbyggeri.dk/it-messe

Mester Tidende har 50 billetter som giver dig gratis adgang til messen. De kan bestilles på klaust@mestertidende.dk efter først til mølle princippet.
Billetterne er forbeholdt håndværksmestre, og der er max. 2 billetter per virksomhed.

Her er dommerne
Dommerpanelet i Mester Tidendes IT-modenhedskonkurrence for håndværks- og entreprenørvirksomheder består af:
• Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen
• Branchechef Arbejdsgiverne, Steen Hoeck Klausen
• Direktør i Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, Mette Glavind
• Direktør i BASIT, Martin Profit Jakobsen
• Chefredaktør Mester Tidende, Klaus Tøttrup


Præmier og diplomer:
Foruden hæder og ære, får de fem rollemodeller overrakt diplomer og gavekort til "rigtigt værktøj fra henholdsvis:
Bosch
DeWalt
Festool
Metabo
Milwaukee



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081