23948sdkhjf

Spar tid og penge: Undgå tvister og voldgift

Gratis webinar om samarbejde og konflikthåndtering med udgangspunkt i AB18
Det nye AB 18 er båret af et ønske om dialog og samarbejde. Ved du, hvordan du aktivt kan bruge disse regler til at fremme samarbejdet, og hvordan du løser uoverensstemmelser uden brug af dyre advokater og voldgift? Det kan du blive klogere på, når Dansk Byggeri den 9. april afholder et gratis webinar om det gode samarbejde og konflikthåndtering i AB 18.

Bygge- og anlægssager har alle muligheder for at ende i voldgift. Det kan for eksempel dreje sig om unikke projekter, der kun skal udføres én gang på et nyt sted, parter der ikke nødvendigvis har arbejdet sammen før, og en bygherre og entreprenør der ofte ikke skal arbejde sammen igen.
Konsekvensen kan være overskredet økonomi og forsinkede projekter – men alligevel ender det relativt sjældent dér, lyder det fra Dansk Byggeri i oplægget til et webinar om samarbejde og konflikthåndtering.

Det nye AB 18 er inspireret af alle de mange sager, hvor det hele lykkes til alles store tilfredshed.
På webinaret får du indsigt i, hvordan du aktivt kan bruge de nye regler til at fremme samarbejdet, og hvordan du løser uoverensstemmelser uden brug af dyre advokater og voldgift

På webinaret gennemgår advokat i Dansk Byggeri, Louise Dahl Krath Jensen, AB 18’s bestemmelser, der fremmer det gode samarbejde. Du får også overblik over, hvordan du mest hensigtsmæssigt løser uenighederne, hvis de alligevel opstår.

Deltagelse sker hjemmefra via egen PC eller iPad, hvor underviseren kan ses live. Underviseren kan ikke se deltagerne, og deltagerne kan ikke se hinanden. Der vil være mulighed for at skrive spørgsmål til underviseren undervejs.

Webinaret er kun for medlemmer af Dansk Byggeri.

Læs mere og tilmeld dig her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.578