23948sdkhjf

Ny trend: Overvågning af svende og værktøj

Begrebet overvågning får håret til at stritte hos de fleste. Ingen ønsker at blive overvåget. Især ikke på arbejdspladsen. Det smager af kontrol og har en bitter eftersmag i forhold til, hvad overvågningsvideoer og –data bliver brugt til. Nu og i fremtiden.

Men, overvågning er kommet for at blive. Og tager man et øjeblik ja-hatten på, så vil de fleste nok mener, at det er super-fedt at kunne spore en stjålet håndværkerbil eller stjålet værktøj. Den form for overvågning og sporing vinder for alvor frem i denne tid, hvor de digitale og teknologiske muligheder byder sig til.

Den tid, hvor en bore-skruemaskine kun skulle kunne bore og skrue er forbi. Nu skal maskinen være digital og tilknyttet en app og monteret med en sporingsenhed. Samtidig kan man hente data fra maskinen og se hvor længe den har boret og skruet og hvor ofte håndværkeren har brugt maskinen.

Og her opstår bekymringen. For vil mester bruge disse data til at slå håndværkeren oven i hovedet og brokke sig over produktiviteten og ligefrem hælde alle disse data på alle ansatte ind i et kæmpe regneark for at kunne måle og veje hver enkelt medarbejdes præstationer?
Næppe. Det har mester slet ikke tid til. Han skal bruge tiden på at skaffe nye opgaver – og stole på sine svende. Og glæde sig over, at de nye, digitale maskiner er mere effektive end de gamle.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125