23948sdkhjf

Talmanden og håndværksmesteren kan give dig bedre bundlinje, mester!

De møder håndværksmesteren i øjenhøjde og hjælper med at udstikke kursen for virksomheden
Der er ikke løftede pegefingre, hovedrysten eller himmelvendte øjne, når Jan Drøscher og Peter Thylander taler om håndværksmestrenes manglende indsats for at skabe overblik over økonomien og opgaverne i virksomheden.
- Der er meget vanetænkning og mange fordomme. Og håndværksmestrene har forrygende travlt i dagligdagen. Derfor er det vigtigt, at de lytter til nogle gode råd og får nogle værktøjer, som meget hurtigt kan være med til at skabe det ”gyldne” overblik, fastslår Jan Drøscher og Peter Thylander.
- Men for at komme så langt, så skal man have håndværksmestrenes tillid og respekt. Og de lytter altså ikke umiddelbart til gode råd fra en bogholder i hvid skjorte og laksko, erkender direktør Jan Drøscher, Censeo Consulting, med et smil på læben.

- Det skaber imidlertid respekt, når jeg forklarer, at jeg i min virksomhed og som virksomhedsejer kan nikke genkendende til en lang række af de tanker og problemer, som håndværksmestren tumler med – og som jeg har forsøgt at løse ved at sætte system i tingene, siger Jan Drøscher.

Hvor skal vi hen, du?
Rent umiddelbart er håndværksmestrene langt mere lydhøre, når de møder en mester-kollega, som taler samme sprog og som på egen krop og forretning har prøvet at stå i problemer til halsen med en håndværksvirksomhed.

Læs også: Du skal have en plan for din virksomhed, mester!

- De fleste håndværksmestre tænker ikke så meget over, hvor de vil hen med deres virksomhed. Hvor stor skal virksomheden være, hvilke opgave skal man løse, hvilke kompetencer skal man have, hvilke opgaver tjener man bedst på og hvilke opgaver taber man penge på?

Det er værdifulde oplysninger, som mester kan bruge til at koncentrere sig om de gode opgaver og som sætter ham i stand til at styre virksomhedens udvikling, siger malermester Peter Thylander.
Hans erfaring er, at mange mestre i dag driver virksomhed lidt i blinde uden at vide hvor de vil hen:
- Det er lidt ligesom at køre ud i lufthavnen og tager en flyver uden at vide, hvor man lander, siger Peter Thylander med et glimt i øjet.

Med Jan Drøscher som talmanden og Peter Thylander med mester-erfaringen forsøger de at skabe en ny form for rådgivning i øjenhøjde til mestre.
- Vi vil gerne være med til at gøre håndværksvirksomhederne mere rentable ved at tilføre virksomhederne nye, effektive styringsmuligheder og ved at tilbyde faglig og strategisk sparring. Vi oplever, at mange håndværksmestre faktisk ofte mangler en at ”spille bold op af” og som måske kan hjælpe ham med enten at få løst nogle problemer eller få sat nye tiltag i søen, siger Peter Thylander og Jan Drøscher.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094