23948sdkhjf

25 år som kontorassistent i Bygma Herning

Kontorassistent Susanne Stigers kan fejre 25-års jubilæum i Bygma Herning den 1. august.
Susanne blev udlært som kontorassistent i Sander Hansen Trælast, som senere blev til Bygma Herning, hvor hun har været ansat i hele sit arbejdsliv.

- Da jeg startede havde forretningen eget bogholderi med mange regnskabsmæssige opgaver, fortæller Susanne Stigers. Bygma Herning omfattede dengang også Bygma Jelling og Bygma Vejle, som i dag er selvstændige forretninger.

Bogholderi og administration
Susannes arbejde bestod i at bogføre bilag, indtaste ordrer, sende kontoudtog til kunder og andre administrative opgaver.
- Alt blev skrevet ned og kopierne blev sat sirligt i mapper, fortsætter hun.
- Vi udarbejdede også balancer og månedsrapporter, og kreditorer og debitorer blev stemt af. Der var i det hele taget meget tal-arbejde.
Forretningen havde dengang både byggemarked og køkkenafdeling i samme bygning. Nu har vi et flot proff-center målrettet mod håndværkere. Og vores køkkener sælges via Inforum Herning, der også er ejet af Bygma.

Assisterer trælasten
- I dag er Bygmas bogholderi centraliseret, og mit arbejde som kontorassistent består overvejende i assistance til trælasten blandt andet med registrering, leverandørfakturaer og andet kontorarbejde, siger Susanne Stigers videre.
- Jeg deles om opgaverne med min kollega Helle, og vi har et rigtig godt team her i Bygma Herning både i administrationen og i resten af forretningen.

Susanne Stigers bor i hus i Kibæk og er gift med Morten. Sammen har de Mathilde på 18 år og Ida på 15. Fritiden går ofte med floorball og løb i en løbeklub.

Susannes 25-års jubilæum fejres internt med kollegerne efter sommerferien.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125