23948sdkhjf

Flere kloge hoveder på vej til byggeriet

På blot fem år er antallet af unge, der starter på en videregående uddannelse inden for byggeri- og anlæg, steget med hele 14 procent. Særligt uddannelsen som byggekoordinator hitter blandt de unge.

Blandt de 65.714 unge, som netop har fået svar på, at de er optaget på en videregående uddannelse er 2.289 af dem optaget på en videregående uddannelse inden for byggeri- og anlæg som for eksempel bygningskonstruktør, byggekoordinator, diplom- eller civilingeniør.
En opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at det er en stigning på 14 procent på fem år. Dansk Byggeri ser positivt på, at der er fremgang inden for samtlige af de videregående uddannelser inden for byggeri og anlæg.

- Det er både glædeligt og nødvendigt, at flere unge tager en videregående uddannelse inden for byggeri og
anlæg. Der er fuld fart på udviklingen i branchen både hvad angår bæredygtighed, brugen af ny teknologi og digitalisering, som jeg håber gør branchen attraktiv for de unge både nu og i fremtiden. Og samtidig er det en branche, hvor der er gode jobmuligheder både nationalt og internationalt, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Særligt uddannelsen som byggekoordinator har oplevet en fremgang, som ses på alle fem uddannelsessteder, som er Københavns Erhvervsakademi KEA, Erhvervsakademi SydVest, Erhvervsakademi og Professionshøjskole UC Lillebælt, Erhvervsakademi MidtVest og Erhvervsakademi Aarhus. Samlet set starter der efter sommerferien 45 flere studerende på uddannelsen som byggekoordinator end for fem år siden. Det er stigning på hele 58 procent.

- Uddannelsen som byggekoordinator har i år det største antal studerende nogensinde. Der er i høj grad brug for netop dem, der kan koordinere og optimere processerne på en byggeplads, og derfor er det fantastisk, at flere unge kan se sig selv i den rolle i fremtiden. Også inden for uddannelsen som byggekoordinator er der mulighed for at specialisere sig inden for bæredygtighed, hvilket jeg også tror kan være med til at tiltrække flere unge, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Se opgørelsen over de videregående uddannelser inden for byggeri- og anlæg her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156