23948sdkhjf

Kras kritik af konkurrent efter tabt opgave på milliardbyggeri

Lundgaard & Tranberg blev fravalgt, da Danica Pension valgte KPC som totalentreprenør på sidste del af Postgrunden centralt i København – en opgaven som ventes at løbe op i mere end 2 mia. kr. 

I stedet tager KPC tegnestuen Arkitema med over på projektet. 

- Det var ikke et fravalg af dem (Lundgaard & Tranberg, red.). Det var et tilvalg, sagde direktør Jesper Henel, KPC København, i går til Licitationen om arkitekt-udskiftningen. 

Lundgaard & Tranberg har arbejdet på projektet, der samlet tæller omkring 125.000 kvm siden 2015. 

Da Licitationen talte med adm. direktør og partner i Lundgaard & Tranberg, Peter Thorsen, torsdag formiddag var svaret formelt og uden yderligere kommentarer til sagen. 

Siden har han dog rettet en kras kritik af Arkitema. Overfor mediet EjendomsWatch udtrykker Peter Thorsen således frustration over, at konkurrenten har taget opgaven. 

- Der er fuldstændigt rene linjer
Arkitemas adm. direktør Peter Berg udtrykker forståelse for, at Lundgaard & Tranbergs irritation. Men han tager kritikken med sindsro. 

- Jeg har svært ved at forstå kritikken. En af vores bedste kunder henvender sig for at høre om vi vil løse en opgave for dem, og det siger vi ja til med en viden om, at der er fuldstændigt rene linjer i forhold til kontrakten. Det står fuldstændigt eksplicit, at man kan skifte rådgiver efter første fase, siger Peter Berg til Børsen.  

Arkitektfirmaet har ifølge direktøren selv oplevet at blive fravalgt på lignende vis.

Projekter til 5 mia. kr.
På den del af Postgrund-projektet, Arkitema og KPC nu arbejder videre med, skal der i alt bygges 92.000 kvm fordelt på 35.000 kvm til kontorhus, 32.000 kvm med boligtårne, hotellejligheder, retail og sundhedshus samt 25.000 kvm til kælder og teknik. 

Lundgaard & Tranbjerg forlader dog ikke grunden, men fortsætter som hidtil på Dansk Banks nye domicil, den anden del af projektet på Postgrunden. Her er Aarsleff totalentreprenør på byggeriet, en aftale hvis værdi ved indgåelse blev oplyst at være på cirka 3 mia. kr.

Bank-byggeriet har et samlet byggeareal på cirka 113.000 kvm fordelt på 73.000 kvadratmeter til Danske Banks domicil og 40.000 kvadratmeter til parkering og teknik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127