23948sdkhjf

Fyld ordrebogen: Her er der nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Haderslev, Sønderborg, Virring op på Møn

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV
Etageboliger
Der arbejdes med planer om at opføre et stort boligbyggeri med både almene lejeboliger og ejerlejligheder på Honnørkajen i Haderslev. Der er tale om et projekt i større skala end tidligere set i Haderslev, hvor der bygges i op til 13 etager og 51 meters højde. Projektet omfatter små hundrede almene boliger og omkring 50 ejerlejligheder.

Et debathæfte med blandt andet en planskitse og en række visualiseringer af skitseprojektet har været i høring, hvor det var muligt at bidrage med ideer og forslag til den kommende lokalplanlægning.

Projektet var på dagsordenen, da Udvalget for Plan og Miljø i Haderslev Kommune forleden holdt møde. Udvalget besluttede på baggrund af det foreliggende skitseprojekt fra investor og de indkomne bemærkninger fra fordebatten, at udarbejdelsen af nyt plangrundlag kan sættes i gang. Sagen kommer til byrådsbehandling 29. oktober.

SØNDERBORG
Rækkehuse
Sønderborg Byråd har godkendt lokalplan 4.11-4 for boliger ved Dybbøl Bygade endeligt, hvormed der er banet vej for nyt boligbyggeri.

Efter offentligt udbud med henblik på boligbyggeri godkendte Økonomiudvalget i august 2018 at sælge grunden Dybbøl Bygade 58, hvor en privat bygherre ønsker at opføre ni boliger i form af rækkehuse.

REGION MIDTJYLLAND

VIRRING
Boliger
Skanderborg Byråd har vedtaget Lokalplan 1141 - Hjorts Allé, etape II, Virring endeligt.

Lokalplanområdet ligger som en del af en helhedsplan for boligområdet ved Hjorts Allé i den sydligste ende af Virring. Første etape blev planlagt i 2011 og er næsten udbygget. Lokalplan 1141 baner vej for realisering af sidste del af helhedsplanen. Området er cirka 4,9 hektar stort, og det kan rumme omkring 28 åben-lave og 10 tæt-lave boliger.

REGION SJÆLLAND

MØN
Feriehuse på pæle
Sukkerfabrikken A/S vil opføre op til 25 feriehuse på pæle ude i vandet ved Stege som en del af ferieby-projektet Sukkerfabrikken Møn, der realiseres i og ved den gamle sukkerfabrik i Stege.

Udviklingsprojektet på Sukkerfabrikken fik i 2015 dispensation af Kystdirektoratet til at bygge kystnært og på vandet.

Projektet på søterritoriet vil kunne realiseres på baggrund af Kystdirektoratets godkendelse, og uden kommunal planlægning, men Kystdirektoratet har givet mulighed for at Vordingborg Kommunalbestyrelses holdning til projektet kan indgå i deres beslutning.

Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar, som var på dagsordenen, da Udvalget for Plan og Teknik holdt møde forleden. Udvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen forholder sig kritisk til det konkrete projekt i svaret til Kystdirektoratet.

Du kan hver dag se en opdateret liste over nye byggeopgaver (kræver abonnement) i Licitationen-Byggeriets Dagblad. Se hvordan du abonnerer her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079