23948sdkhjf

Stilladsarbejder er i kritisk tilstand efter faldulykke

En 35-årig mand er faldet ned fra en lift på Vesterbro i København. Sagen behandles som en arbejdsulykke.
En stilladsarbejder er torsdag middag faldet ned fra en lift i tredje sals højde på Gasværksvej på Vesterbro i København.

Det oplyser Københavns Politi.

Mandens tilstand er kritisk, fortæller vagtchef Henrik Stormer.

- Der er tale om en ulykke, men jeg kan endnu ikke fortælle om de nærmere omstændigheder, siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 12.14.

- Nu skal Arbejdstilsynet undersøge sagen, siger Henrik Stormer.

Manden var på arbejde, da ulykken skete, hvorfor den undersøges som en arbejdsulykke af Arbejdstilsynet.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078